Gazellebetingelser
Gå til:
Cookiepolitik
Privatlivspolitik
Handelsbetingelser for Børsen Gazelle (erhverv)
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler, der indgås mellem Dagbladet Børsen A/S (”Børsen”) og en erhvervsdrivende (”Kunden”) vedrørende tilmelding til Børsen Gazelle, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Information om Børsen Gazelle
Børsen Gazelle kårer årets højst vækstende gazelle i hver region på tværs af brancher. Den gazelle med højst vækst af alle årets gazeller bliver kåret som årets gazellevinder.
En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år. Hvis virksomheden ikke opgiver omsætning i sit regnskab, beregnes væksten på baggrund af bruttoresultatet.
Den ikoniske bronze gazellestatuette er et danskproduceret bevis på virksomhedens kåring som Børsen Gazelle. Statuetten kan købes på Børsens webshop sammen med Gazellepakker, billetter til årets kåringer.
Du kan læse mere om det væsentligste indhold vedrørende Gazelle på vores hjemmeside: www.borsen.dk/gazelle. For yderligere information eller ved spørgsmål kan henvendelse ske til gazelle@borsen.dk
E-handelslovens §§ 10, 11, stk. 1 og 12 finder ikke anvendelse, jf. lovens § 13, stk. 2.
Pris
Prisen for Gazelle produkter, herunder billetvouchers, pakker, statuetter og abonnementer, fremgår på Børsens Webshop - Børsen Gazelle (borsen.dk).
Webshoppen er opdateret med de til enhver tid gældende priser. Alle priser er angivet i danske kroner og ekskl. moms.
Tilmelding
Tilmelding til årets Gazelle kåringer kan ske på Børsens hjemmeside via: https://borsen.dk/gazelle/tilmelding-til-karinger/.
Tilmelding og køb er bindende ved modtagelse af bekræftelse pr. mail fra Børsen.
Gazellepakken inkluderer en statuette, adgang til logo, et ekstra diplom og billetvouchers. Bemærk venligst, at billetterne først aktiveres når du tilmelder dig kåringerne og dermed indløser vouchers.
Køber opfodres derfor til at booke/indløse billetterne snarest muligt efter købet, da de uddeles efter et først til mølle-princip. Børsen påtager sig intet ansvar for, om der er tilgængelige billetter på det tidspunkt, hvor køber vælger at indløse billetterne.
Betaling
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard, VisaElectron samt MobilePay.
Betaling skal finde sted ved onlinebetaling. Betalingen hæves fra betalingskortet, når ordren er afsendt.
Når betalingen er gennemført, er aftalen bindende, og det er ikke muligt at fortryde købet.
Afmelding
Ved sygdom eller anden forhindring er det muligt at overgive deltagerens plads til en relevant kollega hos Kunden. Dette kan gøres gebyrfrit. Overgives pladsen til en anden, skal der sendes en mail til gazelle@borsen.dk hurtigst muligt og inden kåringens start.
Forbehold, ændringer og aflysning
Børsen tager forbehold for ændringer af tid, sted samt eventuelle trykfejl.
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitet af Børsens Gazelle kåringer forbeholder Børsen sig endvidere ret til at aflyse eventet. I så fald tilbydes deltageren en plads på næste planlagte kåring. Såfremt billetten herefter ikke ønskes, udsteder Børsen en kreditnota for det pågældende produkt.
Eventuelle udgifter til transport, hotel mv. refunderes ikke af Børsen i tilfælde af ændring eller aflysning.
Persondata
I forbindelse med deltagelse i Børsen Gazelle behandles en række personoplysninger om deltagerne. Der henvises til Børsens privatlivspolitik, som kan findes her: Privatlivspolitik
Børsen gør i den forbindelse opmærksom på, at deltagernes navn, titel og virksomhed deles med Børsens samarbejdspartnere. Hvis en deltager ikke ønsker at dele disse oplysninger, skal der gives besked via gazelle@borsen.dk snarest muligt og inden afviklingen af Gazelle eventet.
Rettigheder
Børsen og/eller Børsens samarbejdspartnere ejer rettighederne til Børsen Gazelle.
Gazellelogoet må ikke ændres og skal altid benyttes i uændrede proportioner. Logoet skal altid stå alene og må ikke placeres på eller indarbejdes i egne logoer, symboler eller lign. Den margin, som filerne indeholder, skal bruges som respektafstand til andre objekter (logo, illustration mm.).
Det understreges, at det kun er virksomheder, der er blevet kåret som Børsen Gazelle, og som har købt årets gazellepakke, der må bruge gazellelogoet.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: gazelle@borsen.dk
Reklamationsret
Ved modtagelse af Gazelle statuetter er det vigtigt, at varen straks kontrolleres for eventuelle skader eller fejl. Hvis der konstateres en fejl, skal der reklameres snarest muligt.
Reklamation over fejl og mangler kan ske i op til 6 måneder efter modtagelsen af statuetten. Disse skal være berettigede og må ikke skyldes slid eller forkert brug af produktet.
For at reklamere, bedes du kontakte gazelle@borsen.dk med en beskrivelse af fejlen og vedlægge dokumentation af det beskadigede produkt, hvorefter Børsen vil behandle din sag.
Erstatningsansvar
Bortset fra tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt kan Børsens samlede erstatningsansvar dog ikke overstige det beløb, som Kunden har betalt ved tilmelding. Børsen er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, driftstab, tab af forventet besparelse, goodwill, eller lignende. Børsen påtager sig ikke ansvar for eventuelle tab som følge af handlinger eller undladelser i forbindelse med Børsen Gazelle.
Ingen af parterne er ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af force majeure, herunder nedbrud af IT-systemer, naturkatastrofer, arbejdsnedlæggelser, politisk uro, krig, epidemier, pandemier eller andre lignende tilfælde, som udtrykket normalt forstås i dansk ret.
Udover det anførte, er parterne erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler, jf. dog nedenfor.
Værneting og lovvalg
Disse handelsbetingelser og alle aftaler vedrørende tilmelding og køb af Børsen Gazelle er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse hermed, skal afgøres ved Københavns Byret.
Ændring af handelsbetingelser
Børsen forbeholder sig ret til at ændre og opdatere disse handelsbetingelser.
Kontaktinformation
Dagbladet Børsen A/S
Møntergade 19
1140 København K
Tlf.: 31 74 37 01
E-mail: gazelle@borsen.dk