En klods om benet, og en ret værdifuld en af slagsen er fjernet fra topchef Britt Meelby Jensen og Zealand Pharma, efter at biotekselskabet har solgt den resterende royaltystrøm under aftalen med franske Sanofi.
Der var over 20 bydere i en auktionsproces, der førte til at selskabet Royalty Pharma overtog aftalen for 205 mio. dollar.
For Britt Meelby Jensen er der tale om en lettelse, da hun nu får fjernet den usikkerhed, der har fået investorer til at sidde på hænderne, da det har været vanskeligt at gennemskue hvor mange penge, der ville strømme fra Paris til Glostrup hvert kvartal.
“Det er ret risikabelt, hvis alle beslutninger, og hele din værdi, ligger i hænderne på andre som det ret beset gjorde med Sanofi-aftalen,” siger Britt Meelby Jensen.
Manglede gennemsigtighed
Hun ville gerne have været i stand til at fortælle aktionærerne mere om potentialet i selskabet, men heller ikke hun fik indsigt i Sanofis forventninger til lægemidlerne under aftalen.
“Vi vil gerne være så gennemsigtige som muligt over for vores aktionærer, og så er det lidt frustrerende ikke at kunne guide på omsætningen,” siger Britt Meelby Jensen.
Man kan undre sig over, at Sanofi ikke gav det bedste bud, da selskabet jo har den største indsigt i produkterne og deres potentiale, ligesom en overtagelse kunne spare Sanofi for noget administration, hvis det fik hele ejerskabet?
“Jeg kan desværre ikke kommentere hvem der har budt og hvorfor. For os var det primære at lave en aftale med dem som ville betale mest. Blandt de højst indkomne bud kørte vi forhandling for at få prisen højere op,” siger biotekchefen.
Hele processen tog nogle måneder, og Zealand Pharma tog udgangspunkt i de estimater analytikerne havde for aftalens royaltypotentiale.
“Ud fra det har vi fået en ret fornuftig pris. Vi ved så først om syv-otte år om det var en god eller dårlig handel,” siger Britt Meelby Jensen.
“Selv med et optimistisk estimat ville det tage pænt mange år inden vi kunne have 205 mio. dollar i kassen. Det kombineret med, at vi fjerner usikkerhed gør, at vi synes, at det giver ret god mening nu,” siger hun.
Flere penge på vej
Ud over de 205 mio. dollar som Royalty Pharma betaler, så står selskabet til en milepæl på op til 15 mio. dollar i 2020, som er bundet op på nogle fortrolige betingelser, og derfor blev beløbet ikke en del af salget.
På en telekonference fredag eftermiddag sagde Britt Meelby Jensen, at beløbet nok vil blive 10-15 mio. dollar.
“Nok nærmere 15 end 10, og det er jo også en ret fin betaling at få her om nogle år. Vi ved, at den kommer i 2020,” siger Britt Meelby Jensen.
Forlomme med kæmpe værdi
På toppen af det kan selskabet lægge potentialet i at få en såkaldt priority review voucher inden for det næste år, da selskabet udvikler et middel mod medfødt hyperinsulinisme, som er en sjælden børnesygdom, hvor spædbørn fødes med lavt blodsukker på grund af for meget insulin i blodet.
Sådanne vouchers giver indehaveren en hurtigere behandling hos myndighederne om en mulighed for komme fire måneder hurtigere på markedet, men de har også stor handelsværdi, og har været til beløb på 100-300 mio. dollar over de senere år.
“Nu skal vi lige have den først, og vi kan først sælge den, når vi får et produkt godkendt, så der går lige et par år, men den vil vi sælge med størst sandsynlighed, for det bliver svært at forsvare med et produkt i vores portefølje, at det kan betale sig at bruge over 100 mio dollar for at komme fire måneder hurtigere til markedet,” siger Britt Meelby Jensen.
Det er typisk større medicinalkoncerner, der køber sådanne voucher, når de står i en konkurrencesituation på et givtigt marked, hvor tid er væsentlig i kampen om markedsandele.
Vil opbygge farmaselskab
Alle pengene, både dem som kommer nu og senere skal kanaliseres ind i den portefølje af produkter, selskabet har under udvikling, for at fastholde et større ejerskab i Zealand Pharma, der nu selv vil opbygge en salgsstyrke i USA og sælge lægemidler inden for sjældne sygdomme. Ud over børnesygdommen, der berører spædbørns insulinudskillelse, så er lægemidlet Glepaglutide mod korttarmsyndrom i tankerne.
“Vi kender størstedelen af de læger, der behandler patienterne, og det kræver ikke en stor salgsstyrke eller et stort set-up,” siger biotekchefen, der regner med, at det i USA kan klares med en salgsstyrke på under 50 personer.
For begge produkter er det primære potentiale i USA, og Zealand Pharma-chefen vurderer, at omtrent 80 pct. af salget sker derovre. I år ventes Gattex, som er det eneste produkt på markedet i dag til behandling af korttarmsyndrom, at sælge for en halv mia. dollar.
“Når vi kommer på markedet om tre år, så vil det være et marked, der er tæt på 1 mia. dollar, så det er et enormt interessant markedspotentiale, hvor der er en spiller i dag, og der kommer vi ind med et klart bedre produkt,” hævder Britt Meelby Jensen.