ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

William Demant fastholder forventningerne for året

Opdateret 09:13Den danske høreapparatsproducent William Demant fastholder her til morgen forventningerne til 2015 med en samlet primær drift (EBIT) på 1,8-2 mia. kr. Det sker efter et tredje kvartal med tilfredsstillende organisk vækst i kerneforretningen.

Selskabet aflægger en næsten talløs børsmeddelelse frem for et decideret kvartalsregnskab, men i meddelelsen fremhæver ledelsen, at det amerikanske marked oplever et generelt nedadgående styksalg. Det gør sig især gældende inden for salget til Veteran Affairs, som er henvendt amerikanske krigsveteraner.

Retter man derimod øjnene mod det europæiske marked, så har væksten været på niveau med den historisk gennemsnitlige vækstrate. Til gengæld er Tyskland på vej frem igen i kvartalet, hvilket står i skærende kontrast til årets første halvår, hvor det tyske marked oplevede en tocifret negativ vækstrate. Også i Storbritannien er der fremgang for markedet.

Nye produkter skal bane vejen

En række nye produkter, der har været på bedding gennem en længere periode, forventes at skæppe i kassen hos den nordsjællandske høreapparatsproducent.

Selskabet lancerede i slutningen af oktober tre nye produkter, der sigter mod at hjælpe folk med kraftige til meget kraftige høretab. De tre produkter forventes at bidrage til selskabets vækst gennem resten af 2015 og hele 2016.

Ligeledes har selskabet introduceret et tilpasnings- og rådgivningskoncept, som er det eneste af sin art i verden. Også det koncept, forventer William Demant, vil bidrage til et øget salgsmomentum i koncernens kerneforretning

Yderligere har William Demant også igangsat en række kliniske forsøg med Oticons første cochlear-implantatsystem, som er høreapparater, der opereres ind i øret.
Høreapparatsproducenten forventer at kunne lancere systemet i fjerde kvartal. Det er dog en anelse senere end planlagt, og derfor vil en del af indtjeningen skydes til regnskaberne i 2016. 

"Når vi har fået regulatoriske godkendelser af systemet på flere markeder, vil vejen være banet for
den forventede kommercielle lancering af systemet i fjerde kvartal, og dette vil øge Oticon Medicals
konkurrenceevne væsentligt, hvilket vil resultere i yderligere vækst fra begyndelsen af 2016," skriver de i selskabsmeddelelsen.

Tilbagekøbt for en halv mia

Selskabet melder om, at der er tilbagekøbt 950.000 aktier til en samlet værdi af 509 mio. kr. Dermed ligger høreapparatsproducentennetop nu inde med godt 814.000 aktier, svarende til 1,5 pct. af aktiekapitalen.

Det sker i kølvandet på, at William Demant sidste sommer annoncerede, at selskabet ville sætte gang i et aktietilbagekøbsprogram på 2,5-3 mia. kr. frem til 2016.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis