ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Walmart slutter sig til Microsoft: Vil købe TikToks amerikanske forretning

Walmart ruster sig til kamp og gør tilnærmelser til kinesisk medie.

Arkivfoto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix

Detailgiganten Walmart slutter sig til verdens største softwareselskab, Microsofts, bud på en overtagelse af det kinesiske sociale medie TikToks forretning i engelsksprogede lande.

Der skriver flere medier herunderCNBC.

USAs udenrigsminister Mike Pompeo sagde i juli, at han overvejede at lukke det kinesiske sociale medie og andre kinesiske applikationer på grund af sikkerhed.

Senere har Donald Trump truet med at lukke det sociale medie, hvis ikke det er solgt til et amerikanske selskab inden midten af september.

I en meddelelse fra Walmart lyder det ifølge mediet, at detailgiganten er overbevist om, at det fælles bud med Microsoft vil tilfredsstille Trump-administrationen.

“Vi er overbevist om, at et partnerskab mellem Walmart og Microsoft vil imødekomme både forventningerne fra de amerikanske TikTok-brugere og samtidig den amerikanske regerings bekymringer,” siger Walmart ifølge CNBC i meddelelsen.

Den amerikanske regering mistænker, at Kina overvåger og indhenter data fra brugere af TikTok.

Forbereder sig på konkurrence

Walmart har store ambitioner. Selskabet er ved at ruste sig til at kunne tage kampen op med Amazon. Og en overtagelse af TikTok vil styrke blandt andet Walmarts reklameforretning.

Ifølge CNBCs kilder vil en overtagelse af TikToks amerikanske, canadiske, australske og newzealandske forretning beløbe til i intervallet mellem 20 og 30 mia. dollar. – svarende til mellem 125 og 188 mia. kr.

Også techvirksomheden Oracle har budt på TikTok, og det kinesiske selskab har endnu ikke truffet en beslutning ift. et salg.

Tidligere på sommeren annoncerede Walmart planer om at lancere en abonnementsbaseret platform, der skal konkurrere med Amazons Prime-program.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis