Udskudte projekter, annullerede kontrakter og fejlslagne udbud.
Det er nogle af de overskrifter, der har klæbet sig til havvindindustrien de seneste år, hvor et væld af udfordringer har ramt det ene store projekt efter det andet. Det gælder også i Europa, hvor udbygningen nu står til at blive markant langsommere end forventet.
De forværrede udsigter har nu fået vindmøllekæmperne Vestas og Siemens Gamesa til at sætte planer om at bygge nye store fabrikker i Europa på pause.
“Billedet i Europa er stadigvæk, at havvind er hot, og at det er noget, man gerne vil politisk. Men virkeligheden er også, at det går langsommere, end man havde regnet med,” siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.
“Det er der forskellige grunde til, men én af dem er, at politikerne har været langsomme til at rette ind efter den nye virkelighed og løfte støtten til havvindprojekter,” fortsætter han.
I sidste uge kunne Financial Times fortælle, at Vestas har sat planerne om at bygge endnu en stor fabrik i Polen på pause. Fabrikken skulle efter den oprindelige plan have mere end 1000 ansatte og producere vinger til selskabets nyeste og kæmpestore havvindmølle fra næste år.
Men allerede sidste år blev den fabriksplan sat i bero, bekræfter Vestas.
“Udviklingen er sat på pause på grund af lavere end forventet efterspørgsel efter havvind i Europa. Vestas fortsætter med at investere i lokal produktion, hvor markedets volumen og sikkerhed for havvind gør det muligt,” lyder det i et mailsvar til Børsen.
Givet de nuværende markedsforhold vil enhver sådan beslutning kræve større klarhed og stabilitet i branchen
Siemens Gamesa
Onsdag kom det frem i Jydske Vestkysten, at Siemens Gamesa også har udskudt planerne om at bygge en ny stor fabrik, som selskabet i 2024 fik grønt lys til at opføre på Esbjerg Havn, på ubestemt tid.
Fabrikken skulle efter planen producere 150 naceller – maskinhuset på toppen af en vindmølle – årligt til Siemens Gamesas havvindmøller og beskæftige op mod 1000 medarbejdere.
“Siemens Gamesa har haft en mangeårig tilstedeværelse i Esbjerg Havn, som er en strategisk vigtig lokation for vores havvindaktiviteter – også i fremtiden. Som alle andre steder vurderer vi løbende potentielle investeringsmuligheder, men givet de nuværende markedsforhold vil enhver sådan beslutning kræve større klarhed og stabilitet i branchen,” lyder det i et mailsvar.
Stor usikkerhed
Ifølge Søren Lassen, chef for global vindresearch hos analyse- og konsulenthuset Wood Mackenzie, er de standsede fabriksplaner et udtryk for, at udsigterne for havvind i Europa er blevet slørede og usikre.
“Det handler ikke bare om den mindskede efterspørgsel, men også om den øgede usikkerhed. Hvis man skal bygge en fabrik, er det ikke nok at have ét godt projekt. Du skal have mange gode projekter, før det giver mening,” siger han.
Usikkerheden skyldes en kombination af særligt to ting. For det første har havvindudviklere udskudt eller sat udviklingen af en række planlagte havvindprojekter i bero.
Det har især været tydeligt i USA, men det gælder også i Europa, hvor en kombination af højere renter samt kraftigt stigende priser og flaskehalse i forsyningskæden har gjort det markant dyrere at opføre havvindparkerne.
Det har fået økonomien til at skride i flere af de projekter, som blev vundet i udbud for år tilbage, hvor virkeligheden så helt anderledes ud. Det har bl.a. ramt Ørsted, der har måttet nedskrive for tocifrede milliardbeløb og kraftigt skære sine investeringsplaner.
Det er en cocktail af, at man ikke længere kan stole på, at de her udbud rent faktisk bliver realiseret til tiden, og også at de projekter, der bliver tildelt, bliver realiserede
Søren Lassen, chef for global vindresearch, Wood Mackenzie
Udfordringerne har også haft konsekvenser for flere af de seneste års havvindudbud i Europa.
I Storbritannien sluttede et udbud i 2023 uden én eneste byder, og sidste år endte et historisk stort udbud i Danmark også i en fiasko. Ifølge udviklerne skyldes dén udvikling, at rammevilkårene og betingelserne ikke havde taget højde for den ændrede virkelighed i branchen.
Siden er udbud i Tyskland endt på samme måde, mens Holland har udskudt udbud på grund af lav interesse fra potentielle bydere.
En snarlig opbremsning
Selv om flere udbud med forbedre vilkår – f.eks. i Danmark – er på vej, ændrer det ikke på, at usikkerheden i Europa er massiv:
“Næsten alle de store havvindmarkeder i Europa har udbud i deres pipeline, men der er en stor usikkerhed omkring timingen, og også hvorvidt de rent faktisk bliver realiseret. Det er en cocktail af, at man ikke længere kan stole på, at de her udbud rent faktisk bliver realiseret til tiden, og også at de projekter, der bliver tildelt, bliver realiserede,” siger Søren Lassen.
Trods problemerne i industrien vil der være vækst i udbygningen af havvind frem mod udgangen af 2027 i Europa, og både Vestas og Siemens Gamesa har i de år en række store ordrer i bøgerne, som skal produceres på de fabrikker, der er bygget de seneste år.
Men i 2028, 2029 og 2030, som ellers tidligere stod til at blive voldsomt travle, står markedet nu til at bremse nærmest helt op.
“Det, du ser ind i som udvikler og leverandør, er en periode med et fald i aktiviteten,” siger Søren Lassen, der dog forventer, at væksten vil vende tilbage i Europa på den anden side af 2030. Især fra 2032 og frem.
Men den præcise timing er usikker, og dét, industrien har brug for, er en større grad af sigtbarhed og sikkerhed for, at fremtidige projekter bliver til virkelighed. Uden det kan industrien ikke trykke på investeringsknappen og bygge de fabrikker, som Europa får brug for i fremtiden:
“Havvind har en kæmpestor rolle at spille i Europa, men det er vigtigt, at man politisk planlægger og ser fremad – og også retter sig efter den nye virkelighed,” siger Søren Lassen.
