Der er lagt op til trist læsning, når flyselskabet SAS kommer med halvårsregnskab på onsdag.
Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen i dette tv-indslag.
”Vi kan forvente et rigtig skidt regnskab på onsdag. De seneste trafiktal viser, at billetpriserne er faldet med mere end 10 pct. Belægningen er godt nok blevet lidt bedre, men det er fordi, SAS har været nødt til at sænke priserne meget kraftigt,” siger Jacob Pedersen.
Trafikudviklingen isoleret set vil ifølge Jacob Pedersen koste SAS flere hundrede millioner svenske kroner i forhold til samme kvartal sidste år.
Også konkurrenterne Finnair og Lufthansa er kommet med dystre fremtidsudsigter. Hør hvad der går galt for flyselskaberne.
Planen er nødlandet
SAS nedjusterede i maj måned og gennemførte i november strategiplanen 4XNG, hvor selskabet gennemførte besparelser og fik forhandlet helt nye aftaler med fagforeninger, piloter og kabinepersonale. Men den plan er ifølge Jacob Pedersen fuldstændig nødlandet.
”Der skal meget mere til for at redde SAS. Strategiplanen vil kun medføre et meget spinkelt overskud på bundlinien. SAS er nød til at hive noget helt nyt op af posen. Det hele skal gennemtænkes, og det skal ske her og nu. Der er ikke tid til at vente,” siger Jacob Pedersen.
Hør hvad der skal til for at redde SAS i interviewet.
SAS-aktien er faldet med over 26,5 pct. i år til 10,20 kr., og den skal ifølge Jacob Pedersen endnu længere ned.