Vestas’ topchef, Henrik Andersen, er valgt som formand for den europæiske vindenergiorganisation, Wind Europe. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vestas. Posten som topfigur i vindenergilobbyen i Europa skal han varetage i halvandet år. Og han får Rasmus Errboe, topchef i Ørsted, som næstformand.
Valget af de to danskere til toppen af Wind Europe kommer på et tidspunkt, hvor ikke bare den europæiske vindmølleindustri er presset på konkurrenceevnen i en global industri – det samme er alle de store planer om at accelerere udbredelsen af grøn strøm som erstatning for fossil – og russisk – energi.