Det kan godt være, at den danske vindmøllegigant Vestas lever af at producere vindmøller, som gennem grøn strøm gør verden til et grønnere sted. Men i processen frem mod at møllerne rent faktisk snurrer, udledes der masser af drivhusgasser.
Derfor har selskabet nu sat sig selv et skarpt mål om at ville være CO2-neutrale om bare ti år i 2030. Det fortæller Vestas i en pressemeddelelse.
Målet er fastsat på trods af, at den direkte udledning af drivhusgasser fra den globale vindmølleproducent ifølge Berlingske er steget med knap 41 pct. siden 2015, så Vestas i 2018 udledte 69.000 ton CO2.
“I Vestas er vi stolte af vores fælles formål og passion om at gøre planeten til et bedre sted og gøre vores arbejde så bæredygtigt, som muligt,” udtaler adm. direktør Henrik Andersen i pressemeddelelsen og fortsætter:
“For at fortsætte med et være i front af energiomstillingen må vi gøre endnu mere end i dag for at imødekomme en stigende forventning til bæredygtighed blandt vores kunder, partnere, investorer og medarbejdere. Vores forpligtelse til at blive karbon-neutral er det rigtige at gøre for os alle sammen. Sammen vil vi ikke blot lave produkter, som bygger en mere bæredygtig planet, men også gøre det på den mest bæredygtige måde.”
Danskerne producerer i øjeblikket vindmøller som aldrig før, og særligt produktionen af stål til vindmøllerne – som Vestas bruger i meget store mængder – er i dag enormt klimabelastende.
Til Berlingske beskriver marketings – og kommunikationsdirektør Morten Dyrholm det som et wakeupcall, at Vestas egen udledning er stigende.
Vestas skriver i pressemeddelelsen, at målet blot er det første af mange initiativer til at øge selskabets egen bæredygtighed. Som et delmål på vej mod CO2-neutralitet skal CO2-udledningen være reduceret med 55 pct. i 2025.
Vestas vil ikke købe CO2-kvoter eller lignende på vejen mod målet, der altså skal opnås gennem selskabets egne handlinger og ikke ved at købe aflad for deres udledning.
Derudover vil Vestas også forpligte sig til at reducere CO2-udledningen fra sin leverandørkæde med 45 pct. pr. genereret megawatt-time i 2030.