Hellere overraske markant positivt end risikere at skuffe. Det må være devisen i Vestas-ledelsen, der som ventet har søsat forventninger til 2015 langt under markedets forventninger. Finansdirektør Marika Fredriksson holder også døren åben.
Vestas har sat kurs mod mindst 6,5 mia. euro på toplinjen i 2015. Det vil i så fald være 400 mio. euro mindre end det præsterede i 2014, og analytikerne forventer i snit også 700 mio. euro mere i omsætning, end Vestas gør.
Overskudsgraden ventes også at blive omkring 2 procentpoint højere end indtjeningsevnen på 7 pct., som Vestas har udstukket.
"Det er det bedste bud på dette tidspunkt. Det er begyndelsen af 2015, og du ved, hvor tungt læsset vi er mod udgangen af året. Så det er vores bedste estimat, og så er det også minimums-forventninger, vi giver," siger finansdirektør Marika Fredriksson.
Nordea havde forventet, at Vestas ville benytte sig af ordet minumum ud for de finansielle pejlemærker og dermed åbne for opjusteringsmuligheder i løbet af året. Finansdirektøren vil ikke tage ordet opjusteringer i sin mund endnu.
"Jeg opfatter et minumumsmål som den bedste løsning - også internt - for også her vil vi gerne have, at folk gør deres bedste," siger Marika Fredriksson.
Med tre opjusteringer i det forgangne år må forsigtige forventninger også internt blive tolket som om, at der er plads til mere?
"Vi presser folk til at gøre deres absolut bedste i alle funktioner - os selv inklusiv - og det vil vi fortsætte med," lyder det fra finansdirektøren.
Ved fremlæggelsen af forventningerne til 2014 for et år siden på Hotel Raddison i København var analytikerne enige om, at der ventede flere opjusteringer fra Vestas på grund af et alt for konservativt udspil.
Det vil de formentlig gentage efter formiddagens præsentation fra Marika Fredriksson og topchef Anders Runevad på selv samme hotel.
"Selvom det kan blive opfattet som forsigtigt, som jeg synes er meget bedre ord, er det stadig meget bedre end sidste år, så ambitionerne er intakt," siger Marika Fredriksson.