Sagen om bookingportalernes brug af prisklausuler i aftalerne med hotellerne havner nu på erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) bord. I hvert fald, hvis der står til Torsten Schack Pedersen, der er medlem af Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg for Venstre.Tirsdag beskrev Børsen, at en række hoteller og Dansk Erhverv kritiserer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for fodslæben, da styrelsen ifølge Dansk Erhverv ikke har foretaget sig nævneværdigt i sagen i de ni måneder, siden brancheorganisationen tog kontakt til styrelsen.