ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Erhvervsorganisationer holdt vellykkede stormøder i en tid med forbud og restriktioner: “Vi har fået blod på tanden til meget mere”

I de to erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv fandt man alternative måder at afholde sine årlig stormøder på. Og trods restriktioner lykkedesdet dem fint

Hos Dansk Industri valgte man at holde det årlige topmøde som et tv-show på grund af corona. Det betød, at alle deltagere kunne følge med online i stedet for at være fysisk til stede. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hos Dansk Industri valgte man at holde det årlige topmøde som et tv-show på grund af corona. Det betød, at alle deltagere kunne følge med online i stedet for at være fysisk til stede. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det fysiske møde bliver i høj grad besværliggjort af coronapandemien og de restriktioner, den fører med sig; forsamlingsforbud, anbefalinger om afstand og smittefare.

Ratingen af denne årsdag var den højeste nogensinde. (...) Men til trods
for at det var anderledes, så lykkedes det

Morten Langager, Dansk Erhverv

Men det har ikke afholdt hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv fra at afholde deres årlige topmøde og årsdag – dog på en lidt anden måde end de plejer at gøre det. Og de er lykkedes med det på hver deres måde.

Hos Dansk Industri valgte man at afholde det som et tv-show.

Man byggede simpelthen et tv-studie i Industriens Hus, og her kunne de i alt 45 gæster og oplægsholderne så møde op, mens over 2400 fulgte topmødet, der blandt andet bød på tale fra statsministeren, hjemmefra.

Der var dobbelt så mange deltagende som normalt.

“Vi har fået blod på tanden til meget mere. I fremtiden vil vi skabe hybride arrangementer, hvor vi kombinerer fysisk tilstedeværelse med streaming af et velproduceret arrangement,” fortæller Mette Krogh, der er underdirektør i Dansk Industri og var ansvarlig for organisationens topmøde.

Hos Dansk Erhverv holdt man fast i det fysiske møde og kombinerede det med det virtuelle. I Øksnehallen var der i løbet af dagen omkring 450 mennesker, hvoraf 300 af dem var der hele dagen. I løbet af dagen fulgte 1000 unikke brugere med online.

Hybride møder

Dansk Erhverv havde inddelt Øksnehallen i fire zoner, og når man som gæst ankom, blev man tildelt en zone, som man fortrinsvis skulle holde sig i, når man havde pauser, ville begå sig med de andre gæster og skulle have frokost.

Derudover var alle placeret siddende og med front mod scenen.

“Den meget store sal gjorde det nemt at gennemføre forsvarligt. Vi mener jo som erhvervsorganisation, at man skal forsøge at holde samfundet i gang og afholde de her arrangementer – og det lykkedes,” siger Morten Langager, der er direktør i Dansk Erhverv.

Mellem zonerne var der brede gange, afstandsmarkører ved toiletterne, håndsprit, infotavler om corona og et flittigt rengøringspersonale, som hyppigt afsprittede mikrofoner, borde og stole.

“Generelt kræver sådan nogle årsdage enormt meget planlægning, men det er klart, det gav en ekstra dimension, at der skulle være endnu mere fokus på hygiejne,” siger Morten Langager.

Og på trods af de mange restriktioner og foranstaltninger er det Dansk Erhvervs oplevelse, at årsdagen var en dag, som deres medlemmer satte pris på. Blandt andet fordi det var rart at komme ud blandt andre mennesker igen.

Networking

Hos Dansk Industri, hvor de deltagende ikke fik mulighed for at møde fysisk op, var noget af det, deltagerne manglede ved det virtuelle topmøde, blandt andet muligheden for at udvide sit netværk.

“Deltagerne manglede muligheden for at netværke – det tager vi med til næste gang. Vi planlægger at lave eksklusive møderum, eksempelvis samtalesaloner, webinarer og foredrag for en mindre skare af deltagere med højere grad af deltagerinvolvering,” siger Mette Krogh.

Hos Dansk Erhverv oplevede de ikke, at muligheden for at netværke var savnet – heller ikke selvom gæsterne var inddelt i zoner. Faktisk var deres årsdag den bedst vurderede af gæsterne, som de overhovedet har haft.

“Ratingen af denne årsdag var den højeste nogensinde. Det kan også godt være, at det handlede om, at folk havde savnet at komme ud. Men til trods for at det var anderledes, så lykkedes det,” siger Morten Langager.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis