En udvidelse til omkring 1 mia. kr. på kartoffelmelsfabrikken i sønderjyske Toftlund sættes nu på pause af Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD). Bestyrelsen er på grund af de mange nye love og reguleringer af landbruget usikker på fremtiden for de danske landmænd – og dermed på produktionen af kartofler på danske marker.
“Vi kan ikke forsvare at investere i omegnen af 1 mia. kr. af fællesskabets penge i den her udvidelse, når vi ikke længere kan være sikre på, at der er de nødvendige råvarer til fabrikken,” siger AKD’s formand, Viggo Conradsen, til Effektivt Landbrug, skriver Landbrugsavisen.