ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

USA driller stadig - Pandora venter at lande i den lave ende af sin 2017-prognose

Opdateret 7.54Smykkegiganten Pandora holder fast i forventningerne til 2017, men omsætningen for helåret forventes nu at ligge i den lave ende af det tidligere udmeldte interval på 23-24 mia. kr.

Det skriver koncernen i sit regnskab for tredje kvartal, hvor det fortsat er USA, der er Pandoras største sten i skoen.
Penge
Efter aktiedyk på 35 pct: Afgørende at Pandora leverer tirsdag

“Resultatet for 3. kvartal stemmer overens med vores forventninger, hvor den underliggende udvikling er en blanding af såvel positive som negative resultater. De fleste af vores primære vækstmarkeder, herunder Tyskland, Italien, Australien og Kina, fortsætter den stærke udvikling med tocifrede vækstrater, hvorimod detailmiljøet i USA, samt en negativ kursudvikling fra den amerikanske dollar, fortsat er en udfordring,” udtaler Anders Colding Friis i regnskabet.

Pandora forventer en samlet negativ valutakurseffekt på ca. 2 pct. svarende til omkring 700 mio. kr. I februar ventede koncernen kun en påvirkning på ca. 1 pct.

Derudover forventer Pandora, at orkanerne Harvey og Irma vil påvirke resultatet negativt med 150 mio. kr.

Forud for regnskabet havde analytikerskaren allerede givet udtryk for en forventning om, at Pandora højst ville kunne lande en omsætning i den lave ende af intervallet på 23-24 pct. Ifølge Ritzau Estimates ligger analytikernes bud i intervallet 22,6-23,2 mia. kr.

Tæt på forventningerne i tredje kvartal

I tredje kvartal landede omsætningen på 5194 mio. kr., hvilket er over analytikernes forventninger. Ifølge Ritzau Estimates ventede analytikerne en omsætning på 5106 mio. kr.

Det gælder også for Pandoras amerikanske forretning, hvor omsætningen landede på 1527 mio. kr. mod ventet 1421 mio. kr.

Pandoras resultat efter skat landede på 1366 mio. kr., lige under forventningen om et resultat på 1398 mio. kr.

Status på aktien

2017 har været et skidt år for aktien, der er dykket 35 pct., mens det for størstedelen af det øvrige C20-indeks er gået den anden vej.

Aktien befinder sig nu på et niveau omkring kurs 600, men analytikernes kursmål ligger ifølge Bloomberg i gennemsnit omkring kurs 906. 15 har derfor en købsanbefaling af aktien, to anbefaler at holde på aktien, mens en enkelt anbefaler at shorte aktien.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis