To store kobberkedler står med pomp og pragt. Duften af humle breder sig i Bryggeriet Skands i Brøndby, ligesom i gamle dage når Carlsberg bryggede øl, og man kunne dufte det over hele Frederiksberg. Det er her, iværksættereventyret starter for Gustav Skands og hans to studiekammerater.
Drengene vil udvikle en teknologi til at rense fadølsinstallationer hurtigere, så øllet ikke bliver dårligt. Derfor holder de møde med en pensioneret mand fra Carlsberg i forældrenes mikrobryggeri om mulighederne for at realisere idéen.
”Har I overvejet at kigge på drikkevand i stedet for?” spørger manden fra Carlsberg pludselig.
Det havde de ikke. Dermed blev drengenes oprindelige idé hurtigt erstattet af en ny idé. Idéen fører til etablering af virksomheden SBT Aqua, hvor de vil udvikle en sensor, der på få minutter kan måle bakterieniveauet i vandet hos vandværker og forsyningsselskaber.
Gode testforløb
I efteråret 2014 modtog drengene økonomisk støtte til projektet på sammenlagt 3,3 mio. kr. fra to udviklingsfonde samt 1,3 mio. kr. fra en privat investor.
Siden december 2015 har drengene testkørt sensoren hos tre vandværker i Danmark; Verdo Vand i Randers, Sønderborg Forsyning og Svendborg Forsyning.
”Vi var interesseret i at gå ind samarbejdet både for lære nyt, men også for at være med til at udvikle sensoren. Vi synes, det er gavnligt at være med i samarbejdet, hvor vi stiller vores kompetencer, materiel og vores vandværk til rådighed, fordi det er den vej, vi skal gå inden for det her område,” siger Peter Nordahn, vandforsyningschef hos Verdo Vand i Randers.
Han fortsætter:
”Vi mener, der er en god ide, som har god eksport potentiale, og det vil vi meget gerne støtte op om,” siger Peter Nordahn.
Med den nuværende målemetode kan vandværkerne være op til tre dage om at måle bakterieniveauet i vandet, fordi metoden kræver, at man er nødt til at gro bakterierne, før man kan måle dem. Metoden er dyr i drift, og derfor foretages vandprøverne typisk en-to gange om måneden. Derfor er drengenes opfindelse også revolutionerende inden for området.
”Teknologien, vi udvikler, er en sensor, som sidder i vandværker, vandtårne, hvor der er knudepunkter i ledningsnettet. Sensoren tager en lille vandstrøm af drikkevandet hele tiden, måler det og giver svar på, hvad bakterieniveauet i vandet er inden for 15 minutter. Og det gør den døgnet rundt,” siger Gustav Skands.
Forløbet hos de tre vandværker har indtil videre vist gode resultater.
”Vi har set, at sensoren laver rigtig fine målinger, men vi skal stadig optimere holdbarheden, hvilket vi er i gang med i øjeblikket,” siger Gustav Skands.
Han uddyber, at sensoren med den nuværende holdbarhed kun fungerer i en kortere periode på under en uge, før systemet skal skiftes med manuel arbejdskraft. Og det er netop manuel arbejdskraft drengene gerne vil til livs, når bakterieniveauet skal måles i vandet, fordi det er alt for tidskrævende.
Vandsensor snart klart til lancering
Trods små udfordringer i testfasen er forbedringerne så gode, at de gør klar til at lancere sensoren ved årsskiftet til et mindre udvalg af kunder. Gustav Skands håber, at de tre forsyningsselskaber, der har testkørt produktet, er blandt de første.
”Jeg håber, vi kan få de dem overbevist om systemets funktionalitet i resten af testperioden, for det har vi ikke fået gjort endnu, da holdbarheden som bekendt stadig mangler. Såfremt vi kan det, vil jeg også håbe, at det er nogle af vores første kunder,” siger han.
Og spørger man Verdo Vand i Randers, er de ikke helt afvisende over for at investere i sensoren.
”Jeg kan roligt sige, at vi overvejer at investere, men det er en afvejning af prisen i forhold til udbyttet,” lyder melding fra Peter Nordahn.
Store forventninger
Udover de snarlige lanceringsplaner, så har Gustav Skands sammen med sine medstiftere af virksomheden SBT Aqua også en klar forventning til produktet i fremtiden.
”Forventningen er, at vi får overbevist markedet om, at måden man laver kvalitetskontrol på vand generelt skal laves om. Det, man gør i dag, er simpelthen håbløst. Vi mener, det er relevant i Danmark, men også i resten af verden,” siger Gustav Skands.
Han tilføjer, at intentionen på sigt er at brede produktet ud til udlandet.
Selve produktet er dog stadig i testfasen, og det betyder også, at virksomheden SBT Aqua havde underskud i både 2014 og 2015 på henholdsvis 250.000 kr. og 500.000 kr. Ifølge Gustav Skands skal virksomheden nå et break even i 2019. Derfor er han også påpasselig med at omtale virksomheden som en succes – endnu.
”Personligt mener jeg, at man er nødt til at lave overskud, før man kan kalde en virksomhed en rigtig succes. Men den respons vi får på det produkt, vi laver, er meget positiv. Det er det, der holder os til ilden,” siger han.