Små virksomheder med tilgodehavende hos kunder kan gå alternative veje for at få betaling for fakturaer. Konceptet er, hvad det lyder som: En børs, hvor fakturaer sælges og købes ud fra almindelige markedsprocedurer.
Dansk Faktura Børs er den første af sin slags i Danmark og deltog i udsendelsen "Økonomi for Dummies", som blev sendt i går på DR2.
"Siden udsendelsen i går vælter det ind med henvendelser fra sælgere og købere, der er interesserede i at høre mere om konceptet," siger Juri Cetti, medstifter og partner i virksomheden Dansk Faktura Børs.
Investorerne, køberne, er typisk pensionskasser, investeringsselskaber og privatpersoner med mange penge. Sælgerne af fakturaer er som regel små og mellemstore virksomheder.
Konceptet kan hjælpe virksomheder, som har udgifter nu, og som ikke kan få lov at låne penge i banken, men som har tilgodehavender hos kunder.
Kunder såsom staten og store selskaber har ofte en lang frist på deres fakturaer, men det er ikke sikkert, at leverandøren har tid til at vente flere måneder på betalingen.
Konceptet fungerer bedst, hvis virksomhedens debitorer er relativt velkendte og stabile, så køberne af fakturaen kan føle sig sikre på, at den bliver betalt.
"Du kan komme som lille virksomhed og sige: Hør her, jeg skal betale moms nu i august, og jeg er lidt presset på likviditeten. Og så kan du vælge at sælge denne her TDC-faktura, der bliver betalt om 90 dage. Det er super simpelt," siger Juri Cetti.
Højere pris for fakturaen
Der eksisterer allerede muligheder for at få fat i en del af en fakturas værdi i kontanter, inden fakturaens betalingsfrist er udløbet. Den mulighed hedder factoring. Så hvad er forskellen på at benytte factoring og Faktura Børsen?
"Factoring er mere en form for outsourcing af hele din debitorstyring. Du får en pakkeløsning. Det koster måske 5000 kr. at blive kunde, og så binder du dig i et år. Faktura Børsen kræver ikke tilmelding, og der er ingen binding. Du kan sælge en enkelt faktura, eller så mange du har lyst til," siger Juri Cetti.
"Og så er der jo den forskel, at vi gerne skulle kunne generere højere priser, for det her er jo en markedsplads. Vi lader investorappetitten afgøre kursen. Factoringselskaber er typisk bankejede. De skal have et vist afkast på det her. Vores købere søger alternative investeringer, og markedet afgør, hvor meget de vil betale for dem," siger Juri Cetti.
Peter Muus Mogensen, salgsdirektør hos factoringselskabet Coface Finans, beskriver i en mail til Børsen forskellen på de to muligheder sådan:
"Det vil typisk være større virksomheder, der benytter et factoringselskab grundet det forhold, at factoringselskabet stiller en fast og løbende aftalt kreditramme til rådighed. Således er virksomheden sikker på at factoringselskabet altid honorerer med en udbetaling. Et selskab som Dansk Fakturabørs skal fra gang til gang ud at finde købere i ”markedet”.
Herudover vurderer jeg at omkostningen (den effektive årlige rente) er ganske høj via Dansk Fakturabørs. Factoringselskabet stiller en rente, der typisk ligger på niveau med en kassekredit i banken og i mange tilfælde endda under. Som factoring selskab lægger vi vægt på længevarende relationer med vores kunder og en samlet finansieringsløsning af alle virksomhedens debitorer og fakturaer - ikke blot ”ad hoc”."
Sådan fungerer det
Konkret fungerer det sådan, at en virksomhed henvender sig til Dansk Faktura Børs, og der fastsættes en minimumskurs, og en køb-nu-kurs.
Derefter sættes den dagslange auktion i gang. Investorerne byder over internettet, og det højeste bud over minimumskursen vinder. Alternativt kan investorerne byde køb-nu-kursen og sikre sig fakturaen med det samme.
Resultatet kan eksempelvis blive, at en virksomhed sælger sin faktura på 100.000 kr. til en kurs på 98. Virksomheden får 98.000 kr. udbetalt direkte fra investoren, som har købt fakturaen. Dansk Faktura Børs tager 500 kr. for at facilitere handlen, hvoraf sælger betaler 300 kr. og køber betaler 200 kr.
Når debitoren, skyldneren, betaler de 100.000 kr., går de direkte til investoren, som dermed har tjent 1800 kr.
Dansk Faktura Børs er den første af sin slags i Danmark og deltog i udsendelsen "Økonomi for Dummies", som blev sendt i går på DR2.
"Siden udsendelsen i går vælter det ind med henvendelser fra sælgere og købere, der er interesserede i at høre mere om konceptet," siger Juri Cetti, medstifter og partner i virksomheden Dansk Faktura Børs.
Investorerne, køberne, er typisk pensionskasser, investeringsselskaber og privatpersoner med mange penge. Sælgerne af fakturaer er som regel små og mellemstore virksomheder.
Konceptet kan hjælpe virksomheder, som har udgifter nu, og som ikke kan få lov at låne penge i banken, men som har tilgodehavender hos kunder.
Kunder såsom staten og store selskaber har ofte en lang frist på deres fakturaer, men det er ikke sikkert, at leverandøren har tid til at vente flere måneder på betalingen.
Konceptet fungerer bedst, hvis virksomhedens debitorer er relativt velkendte og stabile, så køberne af fakturaen kan føle sig sikre på, at den bliver betalt.
"Du kan komme som lille virksomhed og sige: Hør her, jeg skal betale moms nu i august, og jeg er lidt presset på likviditeten. Og så kan du vælge at sælge denne her TDC-faktura, der bliver betalt om 90 dage. Det er super simpelt," siger Juri Cetti.
Højere pris for fakturaen
Der eksisterer allerede muligheder for at få fat i en del af en fakturas værdi i kontanter, inden fakturaens betalingsfrist er udløbet. Den mulighed hedder factoring. Så hvad er forskellen på at benytte factoring og Faktura Børsen?
"Factoring er mere en form for outsourcing af hele din debitorstyring. Du får en pakkeløsning. Det koster måske 5000 kr. at blive kunde, og så binder du dig i et år. Faktura Børsen kræver ikke tilmelding, og der er ingen binding. Du kan sælge en enkelt faktura, eller så mange du har lyst til," siger Juri Cetti.
"Og så er der jo den forskel, at vi gerne skulle kunne generere højere priser, for det her er jo en markedsplads. Vi lader investorappetitten afgøre kursen. Factoringselskaber er typisk bankejede. De skal have et vist afkast på det her. Vores købere søger alternative investeringer, og markedet afgør, hvor meget de vil betale for dem," siger Juri Cetti.
Peter Muus Mogensen, salgsdirektør hos factoringselskabet Coface Finans, beskriver i en mail til Børsen forskellen på de to muligheder sådan:
"Det vil typisk være større virksomheder, der benytter et factoringselskab grundet det forhold, at factoringselskabet stiller en fast og løbende aftalt kreditramme til rådighed. Således er virksomheden sikker på at factoringselskabet altid honorerer med en udbetaling. Et selskab som Dansk Fakturabørs skal fra gang til gang ud at finde købere i ”markedet”.
Herudover vurderer jeg at omkostningen (den effektive årlige rente) er ganske høj via Dansk Fakturabørs. Factoringselskabet stiller en rente, der typisk ligger på niveau med en kassekredit i banken og i mange tilfælde endda under. Som factoring selskab lægger vi vægt på længevarende relationer med vores kunder og en samlet finansieringsløsning af alle virksomhedens debitorer og fakturaer - ikke blot ”ad hoc”."
Sådan fungerer det
Konkret fungerer det sådan, at en virksomhed henvender sig til Dansk Faktura Børs, og der fastsættes en minimumskurs, og en køb-nu-kurs.
Derefter sættes den dagslange auktion i gang. Investorerne byder over internettet, og det højeste bud over minimumskursen vinder. Alternativt kan investorerne byde køb-nu-kursen og sikre sig fakturaen med det samme.
Resultatet kan eksempelvis blive, at en virksomhed sælger sin faktura på 100.000 kr. til en kurs på 98. Virksomheden får 98.000 kr. udbetalt direkte fra investoren, som har købt fakturaen. Dansk Faktura Børs tager 500 kr. for at facilitere handlen, hvoraf sælger betaler 300 kr. og køber betaler 200 kr.
Når debitoren, skyldneren, betaler de 100.000 kr., går de direkte til investoren, som dermed har tjent 1800 kr.
