ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er konklusionerne efter vild turbotirsdag i transportsektoren

Agilitys logistikdivision er en stor spiller i både Mellemøsten og Asien. Det ses som et perfekt match for DSV. PR-foto.
Agilitys logistikdivision er en stor spiller i både Mellemøsten og Asien. Det ses som et perfekt match for DSV. PR-foto.
1 Hvad var det lige, der skete på en tirsdag i transportsektoren?

Det var en uhørt travl dag, der faktisk tyvstartede allerede sent aftenen før, hvor Danmarks transportgigant A.P. Møller-Mærsk valgte at lave en af sine efterhånden kendte “tyvstartsmeddelelser” forud for næste uges kvartalsregnskab. Mærsk vil tjene knap 25 mia. kr. på driften i første kvartal.

2 Var det en overraskelse?

Egentlig ikke; mange analytikere havde opjusteret forventningerne de seneste dage, fordi de høje fragtrater, der igen skyldes flaskehalsproblemer i den overophedede globale transport, vil give ekstra i kassen hos store rederier. Overraskelsen lå mere i, at Mærsk opjusterede helårsforventningen så massivt med hele 50 pct. til nu mellem 13 og 15 mia. dollar.

3 Hvad skete der så mere?

Så meddelte DSV Panalpina i hastig rækkefølge, at de 1) køber kuwaitiske Agilitys logistikdivision for 26 mia. kr., 2) laver endnu et stort aktietilbagekøb og 3) opjusterer helårsforventningerne til mellem 11,5 og 12 mia. kr. i driftsresultat. Hver for sig var det markante nyheder – tre på én gang var en heftig cocktail, der har udløst aktiekursstigninger og ros fra hele analytikerkorpset.

4 Hvorfor tjener DSV også penge, når søfragt er dyrt?

Med dyr fragt, overfyldte skibe, mangel på containere og nylig trafikprop i Suez kommer erhvervskunder desperate til DSV eller andre eksperter i kompleks transport, der bedre end de selv kan sikre, at varerne ikke bliver glemt på en havnekaj.

5 Hvad var slutindtrykket af den travle tirsdag?

At det er svært at bevare pessimismen, uanset om man er Mærsk, DSV eller investor i en af de to C25-aktier med transport som hovedfag. Vi overlader ordet til senioranalytiker David Kerstens fra Jefferies. Om DSV: “Ekstremt kloge fyre. Timingen er perfekt.” Om Mærsk: “Det er en “chunky upgrade” (en fed opjustering,red.), men med plads til yderligere.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis