ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tyrkisk Carlsberg-rival ser stor tilbagegang i Rusland

Det russiske ølmarked har ikke været nogen dans på roser for bryggerierne gennem de seneste mange år, hvor stram regulering fra staten blandt andet har været med til at presse omsætningen.

Og ifølge det tyrkiske bryggeri Anadolu Efes vil det russiske ølsalg falde med en lav tocifret procentsats i 2013 - primært på grund af netop lovgivningsmæssige ændringer, men også priskonkurrence og en lavere end ventet økonomisk vækst.

Det skriver Bloomberg News.

Tidligere i november meddelte Anadolu Efes, at bryggeriet lukker sine produktionsfaciliteter i Moskva fra den 1. januar næste år. Produktionsfaciliteterne i hovedstaden står lige nu for omkring 15 pct. af Efes' samlede produktionskapacitet i landet, hvor danske Carlsberg er markedsleder.

Efes er den fjerdestørste aktør på det russiske ølmarked, og hovedbrandet er Efes Pilsen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis