Tvillingerne Mikkel og Kasper Dissings ur- og smykkeselskab Ditur.dk kendt fra “Løvens Hule” og med så prominente medejere som Jesper Buch, Jacob Risgaard og Anders Holch Povlsen fik kappet en ordentlig luns af bundlinjen sidste år.
Mange forbrugere droppede i en usikker tid med inflation, dyr energi og truende renteforhøjelser indkøb af nyt ur, og store dele af urbranchen holdt udsalg for at få nedbragt lagrene. Og det betød, at Ditur.dk, der ellers kun har kendt én vej – opad – gik fra et resultat på over 19 mio. kr. efter skat i 2021 til blot 1,5 mio. kr. i 2022 – et fald på over 90 pct.