ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tuborgs nye alkoholfri satsning er kommet stærkt fra start: “Når vi går ind i nye segmenter, så skal vi være størst”

Markedet for alkoholfri

øl brager afsted, og danske bryggerier satser stort. Carlsbergs nyeste satsning Tuborg Nul har taget førertrøjen

Alkoholfri øl vokser massivt som ølkategori i Danmark i disse år. Foto: Steven Achiam
Alkoholfri øl vokser massivt som ølkategori i Danmark i disse år. Foto: Steven Achiam

Tuborg svingede i foråret ind på en bane, hvor trafikken på få år er taget til i styrke, men alligevel er det lykkes Tuborg i første omgang at nappe førerpositionen.

Vi rammer ned i store trends som mådehold samt en aktiv og sundere livsstil

Mads Egeskov Bach, brand manager ved Tuborg

I maj lancerede Carlsberg-koncernen et nyt bud på en alkoholfri øl i form af Tuborg Nul, og ifølge tal fra data- og analysefirmaet Nielsen er netop Tuborg Nul den mest solgte 0,0-procentsøl i Danmark i perioden fra midten af maj og tre måneder frem.

“Det ligger i Tuborgs dna. Når vi går ind i nye segmenter, så skal vi være størst med de varianter, som vi kommer med,” forklarer Mads Egeskov Bach, der er brand-manager ved Tuborg og ansvarlig for lanceringen af den nye øl.

Et vækstområde

Nu skal den position forsvares i et marked i massiv vækst, som langt de fleste bryggerier i disse år tapper ind i. Alene i år er salget af øl med enten ingen alkohol eller op til 0,5 pct. alkohol steget med 45 pct. til dato. Det er et tæt felt med blandt andet Heinekens 0.0 og Royal Unibrews Royal 0.0 Pilsner lige i hælene på Tuborg Nul i perioden.

45

pct. er markedet for alkoholfri øl steget i Danmark år til dato

“Konkurrencen er god for at modne det her marked. Der vil være en hård konkurrence, men vi tror på, at vi nu har et rigtig godt fundament at bygge videre på,” siger Mads Egeskov Bach.

Udviklingen er gået stærkt. I juni i år var der 57 forskellige danske alkoholfri øl, viste en analyse udarbejdet af Beerticker for Bryggeriforeningen. På to år er der tale om mere end en fordobling, da der i 2018 var blot 26 alkoholfri øl. Tilbage i 2012 var der kun to danske alkoholfri øl i form af Tuborg Super Light og Royal Free.

Flere af verdens største bryggerier har netop udpeget det alkoholfri segment som vækstområde. For Carlsberg-koncernen voksede kategorien med 9 pct. i Vesteuropa i det første halvår af 2020 drevet af markeder som Polen, Schweiz, Sverige samt Danmark.

Rammer trends

Ifølge Mads Egeskov Bach fra Tuborg er alkoholfri øl kommet ud af en stigmatisering, som har forfulgt øltypen i årtier og samtidig rammer en tendens i tiden.

“Vi rammer ned i store trends som mådehold samt en aktiv og sundere livsstil,” siger han.

Det var dog ikke uden sværslag, at Tuborg Nul kom til verden.

“Alt, der var planlagt, blev skrinlagt på grund af covid 19 situationen, og vi byggede lanceringen op forfra,” forklarer Mads Egeskov Bach.

Nye øl bliver ofte lanceret på festivaler, store arrangementer og ude på barer. Den mulighed blev flået væk af virussen og derfor er lanceringen sket gennem detailleddet og ved hjælp af sociale medier.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis