Der er et vagtskifte undervejs i Carlsbergs produktportefølje.
Tuborg overhaler nemlig hovedmærket Carlsberg som bryggeriets mest solgte øl allerede i år og tendensen ser ud til at fortsætte. Unge indere, tyrkere og især kinesere vil nemlig have Tuborg frem for Carlsberg.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.
Den store fremgang for Tuborg sker på trods af, at Tuborgs marketingbudget ikke når i nærheden af Carlsbergs, der især markerer sig ved dyre fodboldsponsorater og på trods af, at Tuborg "kun" sælges på 77 markeder, mod Carlsbergs 140. De fremvoksende markeder i Østeuropa, Tyrkiet, Indien og Kina er simpelthen Tuborg-land.
"Tuborg vil passere et salg i år på verdensplan på 12 mio. hl og bliver vores største mærke inden udgangen af 2014. Salget i Indien er steget med 56 pct. og i Kina med 158 pct.," udtaler Graham Fewkes, chef for globalt salg i Carlsberg, til Jyllands-Posten.
Carlsberg relancerede ellers sit hovedmærke Carlsberg for blot tre år siden, med dertil hørende nyt slogan, That Calls for a Carlsberg" og millioner i markedsføringskroner.
Til sammenligning har investeringer i Tuborg ligget nogenlunde stabilt, men de vil dog stige både i år og til næste år. Dermed er der lagt op til at Tuborg vil give Carlsberg-mærket endnu mere baghjul.
/ritzau/FINANS