ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Trump talte dunder mod vindmøller: I USA buldrer udbygningen videre

Selvom Trump har lavet nye benspænd for vindindustrien, har udbygningen i USA kurs mod det højeste niveau i flere år. Potentialet er fortsat stort, mener vindkæmpen KK Group, på trods af at usikkerhed også lurer

Mauricio Quintana er topchef i KK Group, der er en af Danmarks største underleverandører til vindindustrien. Virksomheden er ejet af Mærsk-familiens pengetank A.P. Møller Holding og omsatte i 2025 for 8 mia. kr.
Mauricio Quintana er topchef i KK Group, der er en af Danmarks største underleverandører til vindindustrien. Virksomheden er ejet af Mærsk-familiens pengetank A.P. Møller Holding og omsatte i 2025 for 8 mia. kr. Foto: Michael Drost-Hansen

Umiddelbart kunne timingen næsten ikke have set dårligere ud.

Da Mauricio Quintana sidste forår åbnede et nyt kontor i Houston, var Donald Trump netop vendt tilbage til Det Hvide Hus. Og den amerikanske præsident havde ikke lagt skjul på sin modstand mod vindenergi. 

Quintana er adm. direktør i KK Group, som leverer elektronik, styringssystemer samt køle- og serviceløsninger til nogle af verdens største vindmølleproducenter. Virksomheden har været til stede i USA i årevis, men med åbningen blev satsningen skruet markant op.

På papiret kunne tidspunktet se risikabelt ud. Sådan ser topchefen det ikke. 

“Vi forsøger ikke at lade os rive med af støjen,” siger han og fremhæver, at USA er et af verdens absolut største vindmarkeder.

“De grundlæggende forhold på det amerikanske marked har været sunde i lang tid.”

Halvandet år senere har Mauricio Quintana ikke fortrudt, selvom Trump-administrationen har lavet flere benspænd for industrien.

“Vi har aldrig rigtig set et fald i efterspørgslen, der fik alarmklokkerne til at ringe.” 

Derimod har KK Group set stigende ordrer hos kunderne i USA, fortæller han.

Havvind er ramt

Første dag i Det Hvide Hus gjorde Donald Trump alvor af sin modstand, da han satte nye føderale vindgodkendelser på pause. Siden rettede han flere frontalangreb mod havvindindustrien, som bl.a. kostede danske Ørsted og CIP milliarder.

“Havvind er et område, der er ekstremt udfordret,” siger Mauricio Quintana, men påpeger, at størstedelen af vindkapaciteten i USA er landvind.


Det samme gælder den aktivitet, der ventes de kommende år, hvor vindudbygningen i USA har kurs mod det højeste niveau i flere år.

For KK Group er markedet samtidig langt større end nye projekter. De eksisterende vindparker skaber i sig selv efterspørgsel efter service og reservedele.

“Selv hvis der ikke blev installeret én eneste ny vindmølle, ville det også være en god forretning for os.”

Det er dog langtfra sådan, topchefen forventer, at USA vil udvikle sig – også selvom landvind ikke er gået fri af politiske indgreb. 

Godkendelser er blevet vanskeligere, toldsatser skaber usikkerhed, og udfasningen af skatterabatter rammer økonomien i projekter, der skal opføres længere ude i fremtiden.

Hos Wood Mackenzie vurderer analytiker Tyler Gifford, at Trump-administrationens indsats for at bremse industrien har været større end ventet. Derfor blev analysehusets forventninger sidste år sænket markant fra det, han kalder “optimistiske prognoser” fra 2024. 

Det betyder ikke, at aktiviteten er gået i stå. Snarere tværtimod. 

Et stærkt vindår

2026 står til at blive det stærkeste år for amerikansk vindenergi i flere år målt på ny kapacitet. Financial Times beskrev i august, at USA har kurs mod et rekordår for ny vedvarende energikapacitet, når solceller og batterier medregnes.

“Der har været betydelig modvind, men branchen har været god til at finde veje videre,” siger Tyler Gifford.

“Vi forventer samlet omtrent samme niveau af nye vindinstallationer fra 2026 til 2030 som fra 2021 til 2025. Så for dem, der ser ind i markedet, er det i høj grad business as usual,” siger analytikeren, der venter ca. 40 gigawatt ny landvind fra 2026-2030. 

Der er ifølge Wood Mackenzie flere forklaringer: For det første tager vindprojekter nogle år at udvikle, og ændret politik rammer med forsinkelse. Mange af dem, der bygges nu, var langt fremme før Trumps comeback. 


Enormt strømbehov

Udfasningen af skatterabatter har også sat gang i en kamp mod uret, hvor udviklere accelererer projekter for at kunne sikre støtten i tide. Det medvirkede til, at nye mølleordrer i USA i andet kvartal i år nåede højeste kvartalsvise niveau siden 2022. 

Dertil kommer en voksende efterspørgsel efter strøm – ikke mindst fra datacentre, som sætter tryk på nye projekter. 

“Udsigterne er stadig stærke for amerikansk vind. Det understreger den vigtige rolle, det spiller i energimikset, i takt med at vi forsøger at imødekomme den usædvanligt kraftige vækst i elforbruget,” siger Tyler Gifford.

Det samme fremhævede Vestas’ finansdirektør i august:

“Der er en enorm efterspørgsel efter elektricitet i USA, og vi kan se, at kunderne stemmer med fødderne og lægger ordrerne hos os,” sagde han til Børsen.


Det gør også Mauricio Quintana optimistisk. Krigen i Mellemøsten og stigende energipriser kan skubbe yderligere på:

“Vind er ikke et eksperiment. Det er en veletableret industri. Det er mainstream,” siger han og tilføjer: 

“Jeg vil ikke gætte på, hvordan efterspørgslen præcist vil være. Men jeg ved, at den vil være god.”

Et marked delt i to

Ifølge Wood Mackenzie dækker aktiviteten dog også over et marked, der i stigende grad er delt i to. Modne projekter fremrykkes, mens uvisheden er større for projekter tidligere i udviklingsfasen.

Det skyldes bl.a. udfasningen af skatterabatterne, men også, at over 100 vindprojekter er fanget i føderale godkendelsesprocesser. 

Det skaber stor usikkerhed, fortæller analytikeren, der dog ikke ser et kollaps på den anden side af 2030. Analysehuset venter 30 gigawatt ny landvind fra 2031 til 2035.

“Vi har fået tilbagemeldinger om, at det måske er et konservativt skøn, baseret på hvad andre virksomheder ser,” siger han.

Hos KK Group har det politiske landskab ikke fået topchefen til at skrue ned for eller ændre ambitionerne i USA. Han påpeger, at skiftende støtteordninger og politik altid har været et vilkår.

“USA forbliver et virkelig vigtigt og attraktivt marked for os,” siger Mauricio Quintana.

Lokal produktion?

Ét spørgsmål er dog åbent: KK Group overvejer, om man skal etablere produktion i USA, hvis kravene til lokal produktion eller toldsatserne strammes yderligere:

“Det er en bekymring. Det vil jeg ikke nedtone. Vi følger det nøje og kigger løbende på vores globale setup med udgangspunkt i, hvordan vi bedst kan være tæt på vores kunder og understøtte deres behov.”

Teamet i USA er også vokset siden åbningen i Houston og bliver fortsat udvidet:

“Vi er lige så begejstrede og lidt mere bullish på USA nu, fordi vi har gjort store fremskridt på så kort tid,” siger han.

“Vi er all-in.” 


Apple Podcasts Podspace Spotify

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis