ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Topledelse og kapitalfond er tavs om gæld i dansk tøjkæde: Skylder over 500 mio kr til kreditorer

Tøjkoncernen PWT Group

, der bl.a. står bag Tøjeksperten er gået i rekonstruktion, og nu viser det sig, at gælden er på over 500 mio. kr.

Ole Koch Hansen er adm. direktør i PWT Group, men er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser. Arkivfoto: Lars Horn.
Ole Koch Hansen er adm. direktør i PWT Group, men er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser. Arkivfoto: Lars Horn.

(Rettet kl. 21.21)Da PWT Group, der bl.a. står bag Tøjeksperten, 17. april gik i rekonstruktion, var det med en tårnhøj gæld.

Det viser en foreløbig redegørelse, som rekonstruktørerne har sendt til hundredvis af kreditorer i PWT.

Her er gælden opgjort til 534 mio. kr., mens det vurderes, at aktiverne på tidspunktet for rekonstruktionen er på 312 mio. kr. Heraf er tøjlageret værdisat til 171 mio. kr. ​​​​​

Dog har rekonstruktørerne ikke sat tal på værdien af goodwill, der bl.a. tæller kundedatabaser, som i 2018 blev bogført til 621 mio. kr.

Hvis vi ikke havde haft finansiering til drift, så var selskabet gået konkurs. Så var der slukket

Andreas Mylin, rekonstruktør

PWT Group, som kapitalfonden Polaris er hovedaktionær i, er blevet sendt til tælling, efter coronakrisen tvang selskabet til at lukke størstedelen af sine over 100 butikker.

I disse dage forsøger rekonstruktørerne i samarbejde med ledelsen at finde frem til en løsning for at sikre virksomhedens eksistens fremover.

Tavshed fra topledelse

Af redegørelsen til kreditorerne fremgår det, at redningsplanen indeholder fire elementer: En optimering af driften, en spareplan, en genforhandling af aftaler med bl.a. leverandører og udlejere og en justering af balancen.

Børsen har forgæves at få en kommentar fra rekonstruktør Andreas Mylin fra Accura, Jan Johan Kühl og Allan Bach Pedersen, partnere i Polaris og bestyrelsesmedlemmer i PWT, og selskabets direktør Ole Koch Hansen, der ikke er vendt tilbage.

Andreas Mylin har ikke svaret på spørgsmål inden avisens deadline, mens Allan Bach Pedersen fra Polaris henviser til netop rekonstruktørerne.

“Rekonstruktørerne bestemmer,” skriver Allan Bach Pedersen i en besked.

I redegørelsen til kreditorerne offentliggør rekonstruktørerne også et uddrag af regnskabet for 2019. Heri fremgår det, at PWT Groups moderselskab lander et underskud på 10 mio. kr., mens omsætningen er på 773 mio. kr., og at driftsindtjeningen (ebitda) lyder på 119 mio. kr.

De tal dækker imidlertid ikke den samlede PWT-koncern. Her steg omsætningen - efter opkøbet af brandet Brandsted- til 873 mio. kr., ebitda steg med 15 pct. til 159 mio. kr., mens underskuddet er vendt til et lille overskud på 4 mio. kr.

“Det gik rigtig godt”

Da PWT gik i rekonstruktion, udtalte Ole Koch Hansen sig også positivt om den udvikling, selskabet var inde i.

“Det gik rigtig godt sidste år, og de første måneder af året,” sagde han til Finans.

Som Børsen skrev i sidste uge, har Spar Nord Bank som en del af redningsplanen stillet nye kreditfaciliteter til rådighed, og samtidig tog banken virksomhedspant i PWT Group i sidste uge for 45 mio. kr. Det betyder, at Spar Nord har tinglyst virksomhedspant for 175 mio. kr., og banken har dermed krav, som står foran simple kreditorer i forbindelse med en evt. konkurs.

“Det kan godt fremstå, som om den store bank bare tager det hele. Men historien er, at vi kæmpede for, at banken ville hjælpe os med at gå i indenretlig rekonstruktion og stille kredit til rådighed, så vi kan drive virksomheden videre. Hvis vi ikke havde haft finansiering til drift, så var selskabet gået konkurs. Så var der slukket,” har Andreas Mylin fortalt til mediet Finans.

I den foreløbige redegørelse fra rekonstruktørerne fremgår det, at Spar Nord har stillet en ny kassekredit på 30 mio. kr. til rådighed for PWT Group. Virksomhedspant blev indført i 2006 for at gøre det lettere og billigere for virksomheder at låne penge, fordi banken kan stille sikkerhed i f.eks. et stort varelager.

Mens PWT er i rekonstruktion, holder butikkerne fortsat åbent, og 15. maj skal kreditorerne enten godkende eller afvise den rekonstruktionsplan, der lige nu bliver arbejdes på højtryk på. Det møde finder sted ved Skifteretten i Aalborg.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis