I forsøget på at stikke en kæp i den russiske krigsøkonomi har EU siden Ruslands invasion af Ukraine vedtaget 13 store sanktionspakker.
Tusindvis af varekoder, personer og virksomheder står nu opført på lister, som myndigheder på tværs af EU skal sikre, holdes uden for EU.
Men følger ressourcerne til den store kontrolopgave, der er landet på skriveborde hos myndigheder rundt om i EU, med de store, komplicerede sanktionspakker, som løbende bliver vedtaget og udvidet af politikerne?
Nej, mener Dansk Træforening.
I hvert fald ikke, når det gælder importen af ulovligt russisk træ.
Den seneste uge har Børsen præsenteret en stribe eksempler på, at russisk træ via tredjelande fortsat fosser ind i EU.
Det kan lade sig gøre, fordi der ikke er ressourcer til at løfte opgaven med at føre kontrol, vurderer Jakob Rygg Klaumann, der er direktør for Dansk Træforening.
“Hvis ikke myndighedssiden har de fornødne ressourcer og ikke er gearet til at føre tilsyn, jamen så er vi jo lige vidt. Vi kan jo f.eks. se, hvor ophængt Miljøstyrelsen er,” siger han.
Toldstyrelsen og Miljøstyrelsen danner i Danmark fælles front mod importen af ulovligt russisk træ.
Toldstyrelsen skal forhindre, at sanktionerede varer kommer ind i landet, mens Miljøstyrelsen skal håndhæve EU’s tømmerforordning, som i grove træk forbyder russisk træ i at komme ind i EU.
“Man skal dokumentere, at der er styr på træets oprindelse helt ned på skovniveau,” siger Esben Wendland, der er forstkandidat hos Miljøstyrelsen, og slår fast:
“Det er stort set umuligt at overholde EU’s tømmerforordning, hvis man bringer træ og træprodukter med oprindelse i Rusland ind på markedet i EU.”
Blandt andet efter pres fra træbranchen har Miljøstyrelsen sat fokus på den danske import af birkekrydsfinér, en russisk specialitet.
Indtil krigen blev det meste birkekrydsfinér importeret til Danmark fra Rusland. Siden er nye markeder opstået, og transitlande som Kasakhstan, Tyrkiet og Kina benyttes i dag i stor stil til at omgå sanktioner.
Miljøstyrelsen oplyser, at den foreløbig har undersøgt 22 mistænkelige importer af birkekrydsfinér. To af sagerne er fortsat under lup og kan dermed udarte sig i en politianmeldelse.
Børsen har imidlertid gennemgået én af sagerne, en import af birkekrydsfinér fra Kasakhstan i efteråret 2022. Her blåstemplede Miljøstyrelsen forsendelsen udelukkende baseret på lokale dokumenter fra det nordlige Kasakhstan. Og det er ikke godt nok, mener eksperter.
“Det er et stort problem for lovlydige virksomheder og for konkurrencen på det europæiske marked som helhed
Jakob Rygg Klaumann, direktør, Dansk Træforening
“I korrupte lande kan man ikke kun bruge dokumenter til at dokumentere lovlighed. Og Kasakhstan er et meget korrupt land. Kort sagt kan man altid få et dokument med det rigtige stempel og den rigtige underskrift, hvis man betaler for det,” siger Peter Feilberg, der er skovekspert og direktør i den internationale miljøorganisation Preferred By Nature.
“Selv hvis det skulle være overvejende sandsynligt, at træet er høstet lokalt, er det ikke nok. I et højrisikoområde som Kasakhstan bør man altid foretage en inspektion af fabrikken og krydstjekke med test af træet,” uddyber han.
På tværs af EU har den første europæiske virksomhed fortsat til gode at blive straffet for at importere ulovligt russisk træ, og det er i sig selv et stort problem, mener Jakob Rygg Klaumann, direktør hos Dansk Træforening.
“Hvis ikke myndighederne er synlige med kontrol og får skabt præcedens, vil der være virksomheder, der kan blive ved med at agere, fordi de oplever det som konsekvensfrit. Det skaber et incitament til at omgå sanktionerne, og det er et stort problem for lovlydige virksomheder og for konkurrencen på det europæiske marked som helhed.”
Miljøstyrelsen er en del af en tværeuropæisk gruppe, som fortolker og finder fælles linjer i kontrollen med træimporten. Men der er brug for langt mere koordinering og udveksling, vurderer han.
“Vi oplever, at der er variation i, hvordan myndighederne i EU er klædt på, og hvor de hver især lægger snittet for deres tilsynsvirksomhed eller sætter barren for, hvad der kan accepteres og ikke accepteres.”
“Det er en fælles EU-problemstilling, at holde træet ude af Europa. Og spørgsmålet er, i hvilket omfang myndighederne taler sammen og udveksler oplysninger – både nationalt og på tværs af EU. Der er gode muligheder for at udveksle erfaringer – men der er også stor risiko for dobbeltarbejde og uensartede tilsyn,” siger Jakob Rygg Klaumann.
Miljøstyrelsen bakker gerne op om mere samarbejde på tværs af EU, fortæller Esben Wendland:
“Miljøstyrelsen deltager aktivt i EU’s ekspertgruppe, hvor aktuelle emner diskuteres. Fra dansk side har vi fremhævet vigtigheden af tæt samarbejde, og Miljøstyrelsen deler regelmæssigt erfaringer med myndighederne i de andre EU-lande.”
