Hos de fleste børsnoterede selskaber arbejder man med en incitamentsbaseret tilgang til aflønning. Topcheferne får en fast løn, pension samt goder i form af f.eks. et tilskud til bil. Derudover kommer ofte en årlig bonus, som bliver afgjort ud fra, om topchefen når en række målsætninger i det enkelte regnskabsår. Den sidste del udgør ofte en form for aktieincitamentsprogram, der løber over en årrække, og dermed har en mere langsigtet karakter.