Der hersker ingen tvivl om, at det børsnoterede softwareselskab Trifork ind til videre har haft et udfordrende år.
I begyndelsen af året nedjusterede selskabet sine forventninger til 2023 efter at have kigget de foreløbige tal for fjerde kvartal igennem. I maj lykkedes selskabet heller ikke med at leve op til sine ambitioner til indtjeningen og måtte skrue ned for forventningerne til 2024 som konsekvens af “vedvarende sløvt forretningsmiljø.”