Top-Toy, der er selskabet bag Fætter BR og Toys "R" Us i Norden, går i rekonstruktion.
Rekonstruktion, der tidligere blev kaldt betalingsstandsning, vil sige, at virksomheden er i en situation, hvor den ikke kan betale sine kreditorer det, den skylder, og derfor midlertidigt standser sine betalinger.
”Det er ikke lykkedes for os at gøre Top-Toy lønsom i sin nuværende form, og derfor må vi nu ændre grundlæggende på virksomheden ved at forenkle og optimere de sunde dele af forretningen,” forklarer adm. direktør i Top-Toy, Per Sigvardsson, i en pressemeddelelse.
Top-Toy har fredag indleveret selskabets årsrapport, der som forventet viser et negativt driftsresultat på 149 mio. kr og en negativ bundlinje på 2,031 mia. kr.
Driftsresultatet er ifølge en pressemeddelelse præget af en meget skuffende julehandel i 2017 bl.a. forårsaget af en implementering af et nyt ERP-system, der er et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en virksomheds funktionelle område.
Årets resultatet er præget af en væsentlig nedskrivning af blandt andet goodwill på 1,66 mia. kr. samt en række engangsudgifter til blandt andet ERP-implementering og organisatoriske restruktureringer.
”Vi er nået rigtig langt og har fået strømlinet store dele af virksomheden, men vi er desværre nået til et punkt, hvor der kræves en mere radikal forandring, hvis virksomheden skal blive lønsom,” siger bestyrelsesformand, Michael Hauge Sørensen, i pressemeddelelsen.
Lukker 100 butikker og nedlægger 450 stillinger
Som konsekvens af situationen er det bl.a. planen at lukke tabsgivende butikker, forenkle værdikæden samt tilpasse de faste omkostninger, herunder support-funktioner på hovedkontoret i Vallensbæk og i Hong Kong. Top-Toy vil lukke op til 100 butikker på tværs af Norden og Tyskland.
Det betyder samtidig, at Top-Toy forventer, at hvad der svarer til op mod 450 fuldtidsstillinger bliver nedlagt på tværs af virksomheden, fremgår det af pressemeddelelsen.
”Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kollegaer, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning. Men nu må vi fokusere på at skabe et stærkt Top-Toy på fundamentet af virksomhedens mange sunde dele og den strategi, vi allerede er langt med,” siger Per Sigvardsson i pressemeddelelsen.
Top-Toy driver i dag 226 BR-butikker samt 72 Toys ”R” Us-varehuse.
I løbet af det seneste år har der været gang i svingdøren på ledelsesgangen i Top-Toy. I januar blev Per Sigvardsson hevet ind som ny adm. direktør i Top-Toy.
Og tilbage i maj foretog selskabet en udskiftning i topledelsen, hvor Richard Manners afløste Carsten Nielsen på posten som salgs- og marketingsdirektør.
Før det blev topchef Søren Torp Laursen fyret og derudover sagde Top-Toy farvel til bl.a. salgsdirektør Søren Blangsted, finansdirektør Henning Andersen Bröchner og chef for kundeoplevelser Thomas Meng.
En rekonstruktion har til formål at give et "pusterum" under kontrollerede forhold, mens skifteretten undersøger mulighederne for at lave en samlet ordning med kreditorerne. Lykkedes det ikke at etablere en ordning, vil rekonstruktionen kunne gå over i en konkurs eller en tvangsakkord.