ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Top 20 netbutikker: Udenlandske virksomheder stormer stadig frem

Når danskerne hiver kortet frem og handler på nettet, så sker er det stadig i høj grad på udenlandske netbutikker. Det viser nye tal fra Foreningen for Dansk Internethandel. 

For kigger man på top 20 over de mest benyttede netbutikker, der samlet står for næsten hver 4. nethandel i Danmark, så er det udenlandske virksomheder, der har førertrøjen på.



En af de netbutikker, der oplever flere og flere danske kunder, er den tyske modeportal Zalando, der har oplevet en stigning fra at sidde på 2,7 pct. af dansk internethandel i 2017 til nu at levere varer til 3,2 pct. af alle danske nethandler i første halvår af 2018. 

Samme stigning ses hos den svenske tøjkæde H&M, der også har oplevet kraftig fremgang blandt de danske onlineshoppers. H&M står nemlig for 2 pct. af handlerne i 1. halvdel af 2018, hvilket er 0,5 pct. mere end samme periode sidste år. 

Danske netbutikker står i skyggen


Men der er også danske webshops, der er røget helt ud af listen. Dette gælder for wupti.com, der ikke længere er at finde blandt de 20 mest populære netbutikker i Danmark. 

Og for en del af de andre danske netbutikker har første halvår af 2018 budt på færre handler end samme periode sidste år. Dette gælder både for både Coop.com, Nemlig.com og Bilka.dk - som alle har oplevet et fald sammenlignet med samme periode sidste år. 

Det bekymrer adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, Niels Ralund, som er bange for, at udviklingen bevæger sig i retningen mod "the winner takes it all".

"Der er rigtig mange dygtige netbutikker i Danmark, og der er stadig plads til dem alle. Jeg frygter dog, at hvis vi ikke udviser rettidig omhu, ender det med amerikanske eller tyske tilstande, hvor én butik - Amazon - sluger næsten halvdelen af e-handel," siger Niels Ralund.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis