KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Virksomheder

To danske virksomheder topper listen over verdens mest bæredygtige firmaer: Se listen her

null

Hvis bæredygtighed var en sportsgren for firmaer, så har Danmark netop vundet VM for 2019.

En helt frisk analyse af de 100 mest bæredygtige, globale firmaer, udarbejdet af det canadiske analysehus og erhvervsmagasin Corporate Knights, placerer det danske ingrediensfirma Chr. Hansen på førstepladsen.


Corporate Knights fremhæver Chr. Hansens brug af ”gode bakterier” for at skabe naturlige metoder til at øge fødevarers holdbarhed, beskytte planter og mindske behovet for at bruge antibiotika i husdyrbrug, som en væsentlig årsag til, at firmaet rangeres som det mest bæredygtige i verden.

Bæredygtighedsanalysen fra det canadiske analysehus har 15 år på bagen. Ranglisten er baseret på en række parametre, der tilsammen afgør et firmas samlede bæredygtighed.

Ren omsætning, skat og kvinder

Vigtigske disciplin er et firma’s evne til at producere, hvad analysen kalder ”ren omsætning”, forstået som den andel af firmaets samlede økonomiske aktivitet, der vurderes til at have positive, miljømæssige eller sociale effekter. Dette nøgletal blev indført sidste år og tæller 50 procent i den samlede bæredygtigheds-score.

Andre parametre, der afgør, om et firma er blandt de mest bæredygtige, er firmaets CO2-udledning, skattebetaling, andelen af kvinder i ledende organer og toplederlønnen i forhold til, hvad gennemsnitsansatte får.

Vinder vil bygge videre

“Når vi ligger på en førsteplads, så hænger det bl.a. sammen med, at verden er begyndt at forstå vigtigheden af gode bakterier og deres indflydelse på de problemer, som verden står overfor,” siger Mauricio Graber, der er adm. direktør i Chr. Hansen. Han tilføjer:

Læs også:
“Chr. Hansen har fordelen af at være med på bæredygtighedsdagsordenen i kraft af produkter og misson, og vi kan fortsætte med at bygge videre på det."

Men det er ikke kun i Chr. Hansen-hovedsædet, der er grund til at glæde sig.

Ørsted blev nummer 4

Også hos den danske energi-kæmpe Ørsted kan der være grund til at overveje at lade champagnen springe.

Ørsted er nemlig landet på en 4. plads på bæredygtigheds-listen. Det, der for ganske få år siden var en overvejende ”sort” energiproducent ved navn Dansk Olie og Naturgas, er nu i stand til at levere en så god præstation på alle de bæredygtige nøgletal, at Corporate Knights sender topchef Henrik Poulsen og hans tropper helt i førerfeltet.

”Hos Ørsted har vi over det seneste årti reduceret CO2-udledningen fra vores energiproduktion med 67% på vejen mod vores vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. At rangere blandt verdens mest bæredygtige selskaber gør os ydmyge og stolte og ansporer os til at fortsætte vores globale investeringer i bæredygtig energi,” siger Ørsteds adm. direktør Henrik Poulsen.



I alt er der fire danske firmaer på bæredygtighedens top 100, der bliver præsenteret på World Economic Forum-topmødet i Davos senere i dag. De to øvrige er Vestas på en 34. plads og Novo Nordisk på en 58. plads. I alt er firmaer fra 21 forskellige lande repræsenteret.


Der er penge i det

Og en af undersøgelsens overordnede konklusioner er, at de 100 firmaer med god bæredygtighed eksisterer længere og har bedre resultater end sammenlignelige firmaer, der er mindre gode til ansvarlighed og grøn produktion.

”De 100 firmaer beviser alle, at det at gøre noget godt for verden også kan være godt for firmaernes økonomiske resultater,” konkluderer Toby Heaps, topchef for analysehuset Corporate Knights.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis