Det blev som forventet et hårdt år for Tivoli, der fik en nedgang på 55 pct. i omsætningen for året, som landede på 478 mio. kr.
Tivoli forventer i 2021 en omsætning i niveauet 600-700 mio. Det er 40 pct. under forlystelsesparkens normale niveau, men en stor fremgang ift. det forgange år.
Resultatet før skat endte på minus 185,1 mio. kr. sammenlignet med et plus på 209,1 mio. kr. sidste år.
Det var som forventet, da Tivoli i december nedjusterede forventningerne til resultatet før skat til et underskud på 185 mio. kr. I 2019 solgte Tivoli Tivoli Casino og havde dermed et rekordhøjt resultat.
Antallet af gæster i Tivoli var da også 64 pct. lavere end 2019 med 1.628.000 gæster i 2020.