Det var en varm sommerdag i august, da nyheden slap ud. I en pressemeddelelse til samtlige danske medier stod det efter lang tids debat endelig at læse sort på hvidt:
Årets absolut største event i den danske bogbranche, Bogforum, var aflyst. Ingen forfatterinterview. Ingen oplæsninger. Og ingen mulighed for læserne til at møde deres favoritforfattere ansigt til ansigt i Bella Centers enorme udstillingslokaler, som de ellers har været vant til hvert år. Men altså ikke i 2020.
Født 1964, uddannet teolog fra Aarhus Universitet (1991) og siden 2019 adm. direktør i udgivervirksomheden People’s Press. Tine Smedegaard Andersen indledte karrieren i 1992 som redaktør i Gyldendals Bogklub og var fra 1996 til 1999 centerleder for Dansk Litteraturinformationscenter, før hun vendte retur til Gyldendal som marketingchef. I 2006 blev hun adm. direktør for Rosinante & Co. og siden 2012 medlem af koncerndirektionen i Gyldendal. Fra 2014 til 2018 var hun kulturdirektør i DR. Hun er gift med Poul Behrendt, der er professor ved Københavns Universitet, og parret har to voksne børn. Familien bor i København.
Coronapandemien havde ellers været på retur i de lune sommermåneder, men hverken bogbranchen eller myndighederne kunne på det tidspunkt forudsige, hvordan situationen ville udvikle sig i løbet af efteråret og ind i november, hvor Bogforum normalt finder sted. Det var simpelthen for usikkert at satse på en normalisering af verdens tilstand, og derfor trak bogbranchen stikket på den populære messe.
“Nu handlede det virkelig om at tænke kreativt,” siger Tine Smedegaard Andersen, der som adm. direktør for forlaget People’s Press valgte at sætte ekstra turbo på udviklingen.
“Jeg tog straks kontakt til vores nære samarbejdspartner, streamingtjenesten Mofibo, som allerede havde planer om et digitalt initiativ i forbindelse med Bogforum. Men nu stod det klart, at vi sammen måtte opfinde et helt igennem digitalt alternativ og en ny måde at komme i kontakt med læserne på,” siger Tine Smedegaard Andersen.
“Vi havde lige brugt forår og sommer på at flytte ind i nye lokaler og havde faktisk overtaget Radio24syvs gamle lydstudier, så det var oplagt, at vi sammen begyndte at tænke mere i lyd: Kunne vi f.eks. lave noget radio med fokus på vores bøger og forfattere og på den måde nå ud til læserne?”
Resultatet blev en virtuel bogfestival, der blev stablet på benene i løbet af kun få måneder. Det nye koncept fik navnet Storydays, og her kunne læserne – og alle andre interesserede – over to dage høre både interview og oplæsninger med flere af de forfattere, der ellers skulle have været til Bogforum.
“Jeg synes, man skal komme på sit arbejde for enhver pris, men den opfattelse har krisen rykket ved
Tine Smedegaard Andersen, forlagsdirektør
“For os på People’s var det en ret ny måde at arbejde og kommunikere på, men sammen med folkene fra Mofibo fik vi i løbet af et par travle måneder samlet et hold af rigtigt dygtige radiofolk og producerede to dages pop-up-radio. Det blev en stor succes, og vi nåede ud til en masse interesserede læsere og lyttere via Mofibos mange abonnenter.”
Tine Smedegaard Andersen nævner de to radiodage som et eksempel på, hvordan coronakrisen også har ført noget godt med sig. I dette tilfælde øget fokus på udvikling og nytænkning.
“At vi kunne lykkes med den opgave i løbet af så kort tid og under pres, var virkelig en øjenåbner. Jeg tænkte: Hold da op, hvor kan vi forandre os hurtigt, når det virkelig gælder.”
Forlagsdirektøren erkender dog, at flere af de nye tiltag havde været undervejs et stykke tid.
“Men omstændighederne accelererede en udvikling, jeg havde troet, ville tage meget længere tid. Vi var allerede i gang med som forlagshus at ændre os til også at være et produktionshus, som udvikler historier til flere forskellige medieplatforme, men nu gik det bare stærkt. På grund af covid-19-krisen, og fordi vi nu rådede over en række lydstudier, valgte vi at fremskynde vores arbejde og fokus på lyd,” siger Tine Smedegaard Andersen.
Så med coronakrisen er bogbranchen blevet yderligere digitaliseret, men samtidig er der kommet mange flere – og måske nye – læsere til, forklarer hun.
“Overordnet set må jeg sige, at bogbranchen har klaret sig bedre end mange andre brancher under covid-19. Vi har oplevet øget salg af både skønlitteratur og den mere reflekterende faglitteratur. Men først og fremmest har læsning generelt oplevet en voksende interesse, og det er glædeligt midt i denne store krise.”
Hvad skyldes denne vækst?
“Der har simpelthen været en fornyet interesse for det at læse. Alle vores tal – også dem fra udlandet – viser, at folk læser mere, og de har endda været i deres bogreoler for at læse de bøger, de aldrig før har fået læst. Så selve læsningen er blevet genopdaget på en meget trist baggrund. Vi har haft så meget indetid og stilletid, og det har givet en åbning til læsningen. Jeg tror også, at krisen har givet flere mennesker en pause og en anledning til nogle eksistentielle overvejelser, som bogen er enormt god til at møde.”
Kan du give nogle eksempler?
“Ja, for vi har f.eks. oplevet, at Niels Overgaards bog “Det hele handler ikke om dig,” er blevet en bestseller i 2020. Det er den fordi, det er en god og velfortalt bog, men også fordi, at så mange har haft anledning og tid til at sætte sig ned med sådan en slags fagbog. Den bygger på en stoisk tankegang, hvor udgangspunktet er, at du skal lære at være i de omstændigheder, du nu engang er blevet givet.”
Hvordan har du selv håndteret coronakrisen?
“Jeg er sådan en type, der ret hurtigt afdækker, hvad jeg kan påvirke, og hvad jeg ikke kan. Det, jeg kan påvirke, går jeg så all-in på. Som leder har jeg dog måttet revurdere, hvordan jeg agerer, eftersom jeg under krisen ikke har kunnet lede gennem min daglige tilstedeværelse på kontoret eller være sammen med de mennesker, jeg leder.”
Hvad har det så lært dig?
“Jeg er helt klart blevet mere systematisk i forhold til min kontakt med forlagets medarbejdere. Nu hvor mange af os arbejder hjemmefra, har jeg skemalagt min kontakt med dem, så jeg ved, hvem jeg har talt med, og hvad vi har drøftet, og om er der nogle, jeg ikke har fået talt med.”
Hvordan fungerer det?
“Det fungerer fint, men når jeg siger, at jeg har skemalagt min kontakt med medarbejderne, handler det også om, at jeg vil sikre mig, at jeg ikke bare har kontakt til lederne –the usual suspects– eller dem, som måske har problemer, jeg kan hjælpe med. Som leder skal du være opmærksom på alle dine medarbejdere, også de mere stille typer.”
Har hjemmearbejde været en fordel eller ulempe i din virksomhed?
“Nu har jeg generelt altid været sådan en, der synes, man skal komme på sit arbejde for enhver pris, men den opfattelse har krisen rykket ved. Jeg har fået mere tiltro til hjemmearbejde og en mere fleksibel arbejdsdag. Det betyder ikke, at man ikke skal komme på sit arbejde, for vi har glæde af det fysiske samarbejde, men en lidt større grad af fleksibilitet i det daglige kan bestemt gavne.”
Hvad savner du mest under nedlukningerne?
“Det lyder måske lidt underligt, men jeg har opdaget, at dørkarme og kaffemaskiner er væsentligere for udvikling af virksomheder end store mødelokaler. De uformelle, enkle drøftelser og kontaktpunkter, jeg har med medarbejdere og forfattere i løbet af en dag, er noget af det sværeste at orkestrere online. Man kan ikke så godt udvikle online, og den der snak, hvor man siger: Jeg har lige fået en idé, og så taler man lidt løst i en dørkarm eller ved en kaffemaskine, jamen, den findes ikke online.”
Hvad er så alternativet?
“Den kreative samtale kan godt opstå, hvis man taler sammen over telefon, og der er afsat tid til det spontane og uformelle. Men det kræver øvelse, og jeg er blevet bedre til det. Over de sidste ti år har det ellers kun været sms, mails eller fysiske møder, mens telefonen er gledet i baggrunden. Nu har den fået en revival hos mig, og den er et godt redskab til de lidt slentrende drøftelser og korte, afklarende samtaler.”
Hvilke erfaringer tager du ellers med dig efter coronakrisen?
“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på holdets kraft og væsentligheden af at sikre holdånden. Alle skal føle, at de bidrager og er del af et fælles mål, men for den enkelte, der sidder derhjemme, kan det godt blive lidt utydeligt, hvad bidraget er, og derfor må man som leder prioritere at skabe og fastholde en fælles ånd og selv investere mere i tydelig kommunikation og omsorg for fællesskabet. Men det er jo egentlig heller ikke noget, man bør tage for givet, selvom folk hver dag møder ind på arbejde.”