Når luftfartskæmpen SAS for tiden optræder i medierne handler det oftest om spareplaner, underskud og utilfredse ansatte, som ser sig nødsaget til at strejke.
Men sådan har det ikke altid været, fortæller Tina Malene Jans, der blev ansat som SAS-stewardesse i 1996.
”Dengang var jeg rigtig stolt over at tage min blå uniform på og trille gennem lufthavnen med min lille rullekuffert. Jeg følte en stolthed over det produkt, som jeg præsenterede, ” fortæller hun.
Men det var dengang. Sidste sommer sagde Tina Malene Jans sit job op. Efter 18 år blev den pressede branche med de stadigt lavere lønninger for meget for den garvede stewardesse.
Derfor forstår hun også godt, hvorfor hendes tidligere kollegaer i sidste uge protestede mod den såkaldte Cimber-finte, som går ud på, at en række SAS-ansatte skal rykkes til det nye datterselskab og samtidig ryger over på andre - og ifølge de ansatte - forringede overenskomster.
”Jeg forstår, at SAS er i en økonomisk presset situation, men jeg forstår ikke, at man som virksomhed må læne sig op ad så drastiske nedsættelser i de ansattes overenskomster og vilkår. Den ene aften siger SAS-direktør Flemming Jensen, at ledelsen i Ryan Air underminerer den danske model, men dagen efter gør han jo det samme, ” siger Tina Malene Jans.
Arbejdsnedlæggelse skyldes desperation
Derfor er en arbejdsnedlæggelse nødvendig, mener hun.
”Når mine tidligere kollegaer tyer til arbejdsnedlæggelse, er det, fordi situationen er eskaleret så drastisk, at de ikke ser en anden udvej. Det er ikke noget, de gør, fordi de synes, det er sjovt. Det gør de i yderste desperation,” siger den tidligere SAS-stewardesse.
Hun mener, at kabinepersonalet er klar over, at det koster SAS dyrt, når de strejker.
”Vi er som personalegruppe godt er klar over, hvor vigtigt det er, at vi ikke strejker. Vi har derfor strakt os rigtig langt for at tage vare på virksomheden og dens økonomi. Vi vil hellere end gerne alle sammen bevare og bidrage til det SAS, vi elsker. Derfor har vi også gjort det gennem sparerunde efter sparerunde,” siger hun og hentyder til, at SAS siden starten af det nye årtusinde har fyret mange tusinde ansatte.
Derfor vil Tina Malene Jans også gerne understrege, at kabinepersonalet ikke strejker så meget, som man ifølge hende nogle gange kan få indtryk af igennem medierne.
”Det er ironisk, for SAS er en virksomhed, der har ry for, at strejkerne er væltet ind over dem. Men i de 18 år, jeg var ansat, var der ingen varslede strejker, og så vidt jeg ved kun to arbejdsnedlæggelser, ” siger Tina Malene Jans.
Sikkerheden nedprioriteret
En af grundene til, at de nye overenskomster er så drastiske, er ifølge Tina Malene Jans, at sikkerheden kompromitteres.
”Hvis folk pludselig bliver ansat på vikarbasis og kortere ansættelsesperioder, som vi nu ser med Cimber-finten, så ryger den erfaring og rutine, der har gjort SAS til et sikkert selskab og et godt produkt,” siger hun.
Men også travlheden kan være et problem, når det kommer til flysikkerhed, mener Tina Malene Jans - noget hun også mærkede, da hun stadig var ansat i SAS.
”Jeg fik indtrykket af, at alt skulle gå meget hurtigt. På et tidspunkt kan man måske komme til at skynde sig så meget, at man tænker: Ups, bare der ikke sker en smutter”.
Derfor er hun også ked af, hvordan hun oplever, at den almene dansker ser på stewardessen og hendes arbejde.
”Det er kørt meget på, at vi som kabinepersonale er forkælede – men jeg tænker, at de flyvende i stedet burde tænke meget mere over sikkerheden. De burde tænke på, at når en stewardesse ikke sover ordentligt eller ikke får noget at spise, så kan det blive farligt," siger Tina Malene Jans og fortsætter:
"Jeg var i hvert fald nået der til, hvor jeg til sidst var bange for, at jeg grundet besparelserne ikke længere kunne leve op til den sikkerhedsrolle, som jeg havde som stewardesse”.
Men sådan har det ikke altid været, fortæller Tina Malene Jans, der blev ansat som SAS-stewardesse i 1996.
”Dengang var jeg rigtig stolt over at tage min blå uniform på og trille gennem lufthavnen med min lille rullekuffert. Jeg følte en stolthed over det produkt, som jeg præsenterede, ” fortæller hun.
Men det var dengang. Sidste sommer sagde Tina Malene Jans sit job op. Efter 18 år blev den pressede branche med de stadigt lavere lønninger for meget for den garvede stewardesse.
Derfor forstår hun også godt, hvorfor hendes tidligere kollegaer i sidste uge protestede mod den såkaldte Cimber-finte, som går ud på, at en række SAS-ansatte skal rykkes til det nye datterselskab og samtidig ryger over på andre - og ifølge de ansatte - forringede overenskomster.
”Jeg forstår, at SAS er i en økonomisk presset situation, men jeg forstår ikke, at man som virksomhed må læne sig op ad så drastiske nedsættelser i de ansattes overenskomster og vilkår. Den ene aften siger SAS-direktør Flemming Jensen, at ledelsen i Ryan Air underminerer den danske model, men dagen efter gør han jo det samme, ” siger Tina Malene Jans.
Arbejdsnedlæggelse skyldes desperation
Derfor er en arbejdsnedlæggelse nødvendig, mener hun.
”Når mine tidligere kollegaer tyer til arbejdsnedlæggelse, er det, fordi situationen er eskaleret så drastisk, at de ikke ser en anden udvej. Det er ikke noget, de gør, fordi de synes, det er sjovt. Det gør de i yderste desperation,” siger den tidligere SAS-stewardesse.
Hun mener, at kabinepersonalet er klar over, at det koster SAS dyrt, når de strejker.
”Vi er som personalegruppe godt er klar over, hvor vigtigt det er, at vi ikke strejker. Vi har derfor strakt os rigtig langt for at tage vare på virksomheden og dens økonomi. Vi vil hellere end gerne alle sammen bevare og bidrage til det SAS, vi elsker. Derfor har vi også gjort det gennem sparerunde efter sparerunde,” siger hun og hentyder til, at SAS siden starten af det nye årtusinde har fyret mange tusinde ansatte.
Derfor vil Tina Malene Jans også gerne understrege, at kabinepersonalet ikke strejker så meget, som man ifølge hende nogle gange kan få indtryk af igennem medierne.
”Det er ironisk, for SAS er en virksomhed, der har ry for, at strejkerne er væltet ind over dem. Men i de 18 år, jeg var ansat, var der ingen varslede strejker, og så vidt jeg ved kun to arbejdsnedlæggelser, ” siger Tina Malene Jans.
Sikkerheden nedprioriteret
En af grundene til, at de nye overenskomster er så drastiske, er ifølge Tina Malene Jans, at sikkerheden kompromitteres.
”Hvis folk pludselig bliver ansat på vikarbasis og kortere ansættelsesperioder, som vi nu ser med Cimber-finten, så ryger den erfaring og rutine, der har gjort SAS til et sikkert selskab og et godt produkt,” siger hun.
Men også travlheden kan være et problem, når det kommer til flysikkerhed, mener Tina Malene Jans - noget hun også mærkede, da hun stadig var ansat i SAS.
”Jeg fik indtrykket af, at alt skulle gå meget hurtigt. På et tidspunkt kan man måske komme til at skynde sig så meget, at man tænker: Ups, bare der ikke sker en smutter”.
Derfor er hun også ked af, hvordan hun oplever, at den almene dansker ser på stewardessen og hendes arbejde.
”Det er kørt meget på, at vi som kabinepersonale er forkælede – men jeg tænker, at de flyvende i stedet burde tænke meget mere over sikkerheden. De burde tænke på, at når en stewardesse ikke sover ordentligt eller ikke får noget at spise, så kan det blive farligt," siger Tina Malene Jans og fortsætter:
"Jeg var i hvert fald nået der til, hvor jeg til sidst var bange for, at jeg grundet besparelserne ikke længere kunne leve op til den sikkerhedsrolle, som jeg havde som stewardesse”.
