Claus Bræstrup forlod karrieren som topchef i Lundbeck med en smækket dør og fortryder det ikke: “Refleksionen er, at ballade skal man altid undgå, men den anden refleksion er, at det var nødvendigt”

Det gik ikke stille for sig, da den tidligere Lundbeck-topchef Claus Bræstrup forlod medicinalkoncernen i 2008 efter et opgør med den daværende formand for bestyrelsen, norske Per Wold-Olsen. I bakspejlet har han ikke fortrudt, at der blev smækket lidt med døren i forbindelse med hans exit.

“Refleksionen er, at ballade skal man altid undgå, men den anden refleksion er, at det var nødvendigt, og det kunne ikke være anderledes,” siger Claus Bræstrup, der netop har forladt sin sidste bestyrelsespost, efter at være fyldt 75 år i januar.

Da Claus Bræstrup overtog jobbet som topchef i Lundbeck, stod det klart, at selskabet havde brug for lægemidler udefra for at sikre arven efter storsællerten Cipralex/Lexapro, der udgjorde størstedelen af Lundbecks omsætning. Han havde det amerikanske lægemiddelselskab Ovation Pharma i kikkerten, men Per Wold-Olsen så ingen gevinst i at købe det amerikanske selskab.

“Grunden til at jeg forlod selskabet var, at jeg blev underkendt i købet af Ovation Pharma, som jeg på det tidspunkt havde arbejdet med i et år,” siger Claus Bræstrup.

Lundbeck endte med at købe Ovation året efter i februar 2009 under Ulf Wiinbergs ledelse, og det glæder Claus Bræstrup i dag.

“Det var afgørende for selskabets fremtid, at Lundbeck fik en markedsplatform i USA. Det var det, vi gik efter, og det fandt de også ud af et års tid senere,” siger Claus Bræstrup.

Selv om den oprindelige plan var at blive som topchef i Lundbeck indtil 2010, når han nåede den aftalte pensionsalder, så gik han ikke efter en ny topstilling, men indledte en bestyrelseskarriere.

“Der stod jeg så og var i begyndelsen af 60'erne og kunne se tilbage på 25 gode år som direktør i medicinindustrien, og det har været helt vidunderligt. Jeg har elsket mit arbejde. Det gode er alt det spændende, du har oplevet, og at du kan påvirke, at ting bliver til noget. Det dårlige ved det er, at du enten er ude eller inde, så når du påtager dig sådan et job, så er det hele dit liv,” siger Claus Bræstrup.

Det betyder, at privatliv, fritid og job smelter sammen, og en vigtig toppost kræver fuld fokus og meget lange arbejdsdage.

“Det er anstrengende og hårdt arbejde. Det var nok ikke den vej, jeg skulle fortsætte, så jeg ville godt blive der, hvor jeg havde forstand på noget og udnytte det til noget, der kan blive til noget, men samtidig kunne jeg ikke påtage mig at lede 100 pct.," siger Claus Bræstrup.

Han kastede sig over bestyrelsesarbejde i biotekindustrien, og alle, der ringede til ham med en idé, blev inviteret indenfor til en snak om mulighederne. Han gik ind i en række bestyrelser, og var med til at stifte svenske Saniona, der er et spin-out fra det danske biotekselskab Neurosearch, og sad der som formand i en årrække og var med i bestyrelsen indtil foråret 2020.

Hvordan var overgangen fra at være topchef til bestyrelsesmedlem?

“Det er en meget stor tilvænning. Der var en lille afstresningsperiode og derefter fokuserede jeg på biotekbestyrelser, men det er sjovere at være direktør end at være bestyrelsesmedlem, fordi der har du handlingsretten,” siger Claus Bræstrup.

“Formandsjob, når der er vanskeligheder, er tidskrævende, men ellers er det ikke så hektisk, så jeg skulle vænne mig til mindre hektik, og min hustru skulle vænne sig til, at jeg havde kontoret derhjemme og ikke var ude i byen hele tiden,” tilføjer han.

En almindelig dag i den periode formede sig ved, at Claus Bræstrup indtog hjemmekontoret ved nitiden og gennemgik nyt om de selskaber, han var i bestyrelsen for, ligesom nyt om konkurrenter også blev fordøjet og møder forberedt. Efter at bestyrelsesarbejdet er lagt på hylden, er morgenrytmen lagt om.

“Der sætter jeg mig til morgenbordet og slår avisen op,” siger den tidligere Lundbeck-boss, der finder sig godt tilpas i sin nye mere rolige tilværelse, og han har ikke opfundet nye interesser eller hobbyer, efter at han har fået mere tid til rådighed.

“Nej. Ingen. Det er ikke blevet til golf. Jeg er ikke taget ud at sejle på Atlanterhavet, og har ikke skaffet mig nye aktiviteter. Det er ikke det, jeg gør. Det, jeg gør nu, er, at jeg er gået over til at nyde livets milde glæder. Jeg er begyndt at glæde mig over hverdagen,” siger Claus Bræstrup.

Han har til gengæld fået mere tid til at gøre de ting, han allerede har glæde af, avislæsningen, haven samt vandre- og skiture, ligesom han og konen sammen med en koncertforening af gode venner dyrker opera og klassisk musik.

Efter fem år som forskningschef i tyske Schering i Berlin har Claus Bræstrup fundet kærligheden til den tyske storby, og hans favoritter på den klassiske musikscene er Bruckner og Mahler, og på operafronten er Wagner højt på listen. Sammen med hustruen Eva Smelnicke frekventerer de Berlin ofte, når muligheden ikke er begrænset af globale pandemier som covid-19, for at se koncerter og opera.

“Når der ikke er corona, så er vi i Berlin otte til ti gange om året. De første seks er i forbindelse med abonnementet til Berliner Philharmonikerne, og så sker der typisk et eller andet. De har fremragende opera i Berlin. Der er faktisk tre operahuse, men statsoperaen er højeste klasse,” siger Claus Bræstrup, og fortsætter: ​​​​​

“Hvis du går til operaen, så er der ingen tvivl om, at det er Wagner-repertoiret som står øverst, og der er én opera, som jeg aldrig har hørt for sidste gang, og det er “Tristan og Isolde”. Der er jeg gået til hver eneste opførelse, jeg har kunne finde inden for rækkevidde de seneste mange år.”

Interessen for de klassiske koncerter har samtidig sikret, at Claus Bræstrup fortsat kan kalde sig direktør.

“Jeg er blevet udnævnt til koncertdirektør i vores lille private koncertforening. Det er et job, jeg er meget stolt af. Den består af en vennekreds, der går til koncerter sammen, og nogle skal jo stå for besværet med at købe billetter og den slags,” siger Claus Bræstrup.

Da han indledte sine studier i 1960'erne, var målet og drømmen at blive forsker, og det har fyldt meget i alle de job, han har bestredet over årene.

Første forskerjob var et seniorstipendiat på Skt. Hans Hospital, men Claus Bræstrup blev ret hurtigt ført ind på sporet af medicinindustrien, efter at han fik kontakt med Ferrosan, for at hjælpe med nogle småting, der efter et stykke tid endte med et jobtilbud.

“Det lykkedes mig at blive afdelingsleder på Ferrosan, og der blev jeg grebet af den vidunderlige kombination af forskning og det, man kunne bruge den til. Forskningen er fantastisk. Man finder noget nyt, og pludseligt kan det nye bruges til noget, som er vigtigt både for dig og andre, og det har siden forfulgt mig,” siger Claus Bræstrup, der faktisk nåede at medopfinde et stof, der siden er blevet udviklet, godkendt og markedsført som lægemiddel.

Der er tale om opfindelsen i 1986 af lægemidlet Gabitril, der bruges til behandling af epilepsi, og ifølge Claus Bræstrup en af de store milepæle i hans karriere.

“Gabitril var ikke den store succes, men det kom på markedet, og det har hjulpet en del mennesker med epilepsi, men ikke så mange som vi havde håbet,” siger Claus Bræstrup om lægemidlet.

En af de største triumfer rent økonomisk kom i Claus Bræstrups tid i Novo Nordisk, hvor daværende forskning- og udviklingschef Ulrik Lassen så Claus Bræstrups evner og gjorde ham til chef for diabetesforskningen.

Ledelsen i Novo Nordisk havde kort tid før besluttet at droppe udviklingen af den første insulinanalog, fordi indledende studier havde indikeret, at stoffet var giftigt for gnavere, men Claus Bræstrup mente, at bivirkningerne ikke var slemme nok til at stoppe udviklingen af et stof, hvor virkningen var helt i top.

“Derfor genoplivede vi udviklingen af Novorapid, og det i sig selv var faktisk et stort projekt. Når først du i en stor virksomhed har lukket noget, så er folk flyttet alle mulige andre steder hen, og de har grædt og drukket gravøl, så de er trætte af det og er ikke meget for at komme i gang igen. Det sloges jeg med et halvt års tid, men vi fik programmet startet igen, og du ved sikkert også, at det var den første lægemiddelanalog, som Novo Nordisk fik på markedet. Det tror jeg nok har haft en vigtig betydning,” siger Claus Bræstrup, der kalder det en af de mere dristige beslutninger i hans karriere.

“Det var dristigt rent organisatorisk, for det ville være en kæmpe fiasko, hvis jeg faldt på enden, hvis det første jeg gjorde i en ny organisation var at sparke liv i noget, som alle havde erklæret for dødt, og det så viste sig, at det var mig der var idioten,” siger Claus Bræstrup.

Ud over at han ærgrer sig over, at det ikke blev i hans tid som topchef i Lundbeck, at købet af Ovation blev en realitet, så har han kun få ting, han har fortrudt igennem en lang karriere.

“Den eneste ting, jeg har fortrudt, er en helt absurd lille ting, hvor jeg i min allerførste tid i Novo Nordisk startede et slagsmål om, hvem der skulle have et bestemt lokale, der lå i grænsen mellem mit område og et andet område. Der endte jeg med at blive trynet, og så fandt jeg ud af, hvor dumt det kan være at starte et slagsmål om noget, der ikke er vigtigt. Så jeg har prøvet at holde mig fra den slags siden,” siger Claus Bræstrup. ​​​​​

Han bruger i dag meget tid på avislæsning, hvilket han nyder i fulde drag, selv om det er kilde til både ærgrelser og glæder for ham at læse især politik.

Debatten om aflønning af topchefer i Danmark følger han også.

“Vi er kommet meget højt op,” siger Claus Bræstrup, der har en lidt ambivalent holdning til udviklingen herhjemme, hvor topchefernes aflønning er steget væsentligt over de senere år.

Han peger på, at de udenlandske topchefer, der er ansat i større danske koncerner som Carlsberg, FLSmidth og Chr. Hansen, ikke kunne tiltrækkes, hvis man ikke er villig til at betale markedsværdien, hvor de kommer fra. Når det gælder danske topchefer i danske selskaber, er holdningen lidt en anden.

“Jeg mener, at når man taler om danske direktører i almindelige danske selskaber, så er der nok dygtige folk med relevante erfaringer, der er rede til at påtage sig ansvaret til lønninger, som ligger væsentligt lavere end de toplønninger, vi ser nu,” siger Claus Bræstrup og uddyber:

“Jeg kan dog se en række danske virksomhedstyper, store internationale selskaber, hvor man reelt konkurrerer med, hvad der sker i den store verden. For dem er ansøgerfeltet i Danmark for lille, så du er nødt til at inkludere udenlandske ansøgere, og de kommer ikke til Danmark, hvis ikke lønnen svarer til det, de plejer at få. Her er de meget høje lønninger ansvarlige,” fastslår Claus Bræstrup.