Den 23. maj udvider teleselskabet "3" sit 3LikeHome-koncept med 12 europæiske lande, hvorefter hele EU bliver roamingfri zone for kunder med et 3LikeHome-abonnement.
Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag morgen fra teleselskabet, der er konkurrent til blandt andet danske TDC.
Med udvidelsen når 3LikeHome op på i alt 40 lande, hvor kunderne ikke skal betale ekstra roaminggebyrer for at bruge mobilen.
- Essensen i 3LikeHome er, at kunderne kan bruge mobilen, som de plejer, når de er i udlandet. Med denne udvidelse gør vi det endnu en gang simplere for kunderne at orientere sig mod udlandet og tage af sted uden at bekymre sig om roaminggebyrer og ubehagelige overraskelser på telefonregningen, når de kommer hjem, siger Morten Christiansen, der er administrerende direktør for 3, i meddelelsen.
- Nu er hele EU med i pakken, og kunderne kan for eksempel trygt køre på bilferie til Middelhavet med mobilen som vejviser, fortsætter han.
3LikeHome er inkluderet i alle fri tale- og bredbåndsabonnementer hos 3, og dermed skal kunderne ikke betale ekstra for at ringe hjem til Danmark eller lokalt i et 3LikeHome-land.
De kan også SMS’e, MMS’e og bruge data fra den datamængde, der er inkluderet i deres abonnement, som var de i Danmark.
/ritzau/FINANS