Landets næststørste teleselskab har i dag åbnet bøgerne og leveret tal for årets første tre måneder.
Efter et helt igennem vanskeligt 2019, hvor 62.000 mobilkunder forlod Telenor, har Telenor taget hul på året med kundefremgang for første gang i lang tid. 5000 flere mobilkunder sluttede sig til selskabet i første kvartal og 1000 flere bredbåndskunder.
“Når du får trukket fortænder og kindtænder ud på din distributionskraft fra den ene dag til den anden, så er du nødt til at handle hurtigt.
Jesper Hansen, adm. direktør Telenor Danmark
“2019 gjorde ondt. Vi ramte den ikke, som vi gerne ville have ramt den. Vi lykkedes ikke med alle de ting, som vi havde planer om og det gør, at resultatet på vores kundebase ikke blev som forventet. Derfor er det vigtigt, at vi nu har formået at vende den udvikling,” siger Jesper Hansen, der er direktør for Telenor i Danmark.
Telemarkedet i Danmark er en hård nød med fire store selskaber i form af TDC, Telia, teleselskabet 3 og Telenor, der kæmper med næb og klør om det samme marked. Derfor har det også været vigtigt, at få vendt udviklingen, så der igen strømmer kunder ind i butikken frem for ud.
“Nu har vi justeret pris- og produktportefølje, tunet vores kommunikation, skærpet vores beredskab og indgået nye partnerskaber for at få en større rækkevidde. Det er rart, at summen af de her tiltag har vendt en udvikling i 2019 til en positiv udvikling,” konstaterer direktøren.
nye mobilkunder fik Telenor i første kvartal
Økonomisk er der basalt set tale om stilstand i forhold til det samme kvartal i 2019. Omsætningen for første kvartal ender på 910 mio. kr., hvilket er en anelse under første kvartal for et år siden, der endte på 926 mio. kr. Også indtjeningen var en snas under det forgangne år med 232 mio. kr. i dette kvartal mod 236 mio. kr. i 2019.
Telenor-direktøren kalder den aktuelle coronakrise for en decideret mavepuster.
“Vi har været meget koncentreret om at få det til at fungere her og nu. Næsten med et trylleslag taber vi en kæmpe salgsmuskel samtidigt med, at vi skal organisere os fundamentalt anderledes,” forklarer han. Telenor er landets næststørste og TDC er det største teleselskab i Danmark. TDC har endnu ikke aflagt regnskab for første kvartal, men det har både Telia og teleselskabet 3. Telia, som er Danmarks tredjestørste teleselskab, har på årets første tre måneder leveret et overskud på 162 mio. kr., hvilket er 3 pct. bedre end samme periode sidste år. Danmarks fjerdestørste teleselskab, 3, har i årets første tre måneder set antallet af nye kunder overgår niveauet fra de tre forgående kvartaler, mens driftsresultatet ender på 193 mio. kr., hvilket er en stigning på 29 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
Han har sendt op mod 90 pct. af de ansatte hjem for at arbejde og to ud af tre af koncernens danske butikker er midlertidigt lukket.
“Man bliver meget kortsigtet. Når du får trukket fortænder og kindtænder ud på din distributionskraft fra den ene dag til den anden, så er du nødt til at handle hurtigt. Det har selvfølgeligt haft en påvirkning, at vi har lukket 35 butikker med så kort varsel, men så er omstilling vigtig,” forklarer han.
Han glæder sig over, at teleselskabet allerede inden krisen havde digitale værktøjer på plads både i forhold til de interne arbejdsgange og i forhold til de mere kundevendte aktiviteter.