SAS har netop aflagt årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2019/20, der slutter med udgangen af oktober. Det er dermed også et regnskab, der er voldsomt præget af coronakrisen og det voldsomme sammenbrud i al luftfart, som pandemien har medført.
Her er seks hovedpunkter til en hurtig forståelse af SAS' aktuelle situation.
SAS tabte over 10 mia. svenske kroner, svarende til godt 7,3 mia. danske kroner, på driften, der i SAS' termer kaldes ebt. Det er et større tab, end selv de mere pessimistiske analytikere havde forudset. Selv om SAS har gennemført massive spareplaner og skåret 37 pct. af sine samlede driftsomkostninger på årsbasis, har dykket i passagerindtægter været endnu større – 55 pct. på årsbasis – og derfor har selv de barske besparelser ikke kunnet hindre det store tab.
Der var i eftersommeren en vis optimisme omkring, at luftfart kunne vende tilbage til en slags normal. Men det, der er SAS' fjerde kvartal med slutning i oktober, var en fæl skuffelse på den front. SAS opgør selv, at det var omkring 40 pct. af SAS' marked, der var underlagt coronarestriktioner ved indgangen til kvartalet. Det voksede til 65 pct. i slutningen af kvartalet, og derfor har SAS, der ellers havde satset på at trappe op med flykapacitet, måttet skære ned igen til 40 pct. af normal aktivitet ved slutningen af regnskabsåret.
Det store spørgsmål i den hårdt plagede luftfart er, hvornår man kan vende tilbage til tidligere tiders rejseaktivitet, og udsigten til vacciner kan have fået nogen til at vejre morgenluft efter efterårets skuffelser. Men SAS ser ikke helt så optimistisk på det. Topchef Rickard Gustafson skriver i sine kommentarer, at genrejsningen vil vare til i hvert fald 2022 – men han tilføjer faktisk, at en tilbagevenden til præ-corona-rejseaktivitet vil vare “nogle få år derefter.” Sagt på jævnt dansk: SAS tror ikke på normale tider før engang i 2024.
SAS tør ikke komme med resultatforventninger for 2021. Det er umuligt under de nuværende omstændigheder, siger topledelsen. Det, man dog skal regne med, er “en hård vintersæson,” “et udfordrende 2021,” der “mest sandsynligt vil give tab” og “et svagt cashflow” i den første del af 2021. Så kan man selv sjusse sig til resten.
SAS var igennem en kompleks rekonstruktion med mange delelementer, herunder både ny kapital fra den danske stat, den svenske stat og den stenrige Wallenberg-fond, men også omdannelse af obligationsgæld til ny aktiekapital. Alt i alt gav det 14,25 mia. svensk kroner i ny kapital og 12 mia. i ny likviditet. Der har været gisninger om, at SAS kan få behov for nye penge allerede i 2021. Det forholder ledelsen sig ikke til, men nøjes med at fastslå, at man med kapitalrejsningen er “klar til en hård vintersæson”.
SAS har flere gange været kritiseret for sin langsomme tilbagebetaling af aflyste rejser. SAS har speedet op på den del af sin kundeservice og siger nu, at man har refunderet en milliard svenske kroner i løbet af sidste kvartal og at yderligere 900 mio. skal retur til kunder. Topchef Rickard Gustafson siger faktisk også undskyld til kunderne for en “utilfredsstillende” ventetid, som han dog forklarer med de usete problemer for hele sektoren på grund af pandemien.
