Opdateret 9.11Årsregnskabet for Rockwool viser et samlet salg på 2671 mio. euro, og det var en salgsfremgang på 14,7 pct. i forhold til 2017, men under analytikernes forventning om en omsætning på 2680 mio. euro. I fjerde kvartal steg omsætningen 11,1 pct.
Stenuldkoncernens driftsresultat på 83 mio. euro ligger også under analytikernes forventninger, som lå på 92 mio. euro.
Rockwool venter i 2019 en omsætningsvækst i lokal valuta på 4-8 pct., mens overskudsgraden ventes at lande på omkring 12 pct.
Overskudsgraden ventes med den udmelding at tage et dyk i 2019 ift. overskudsgraden i 2018, hvor den landede på på 12,8 pct. Her havde markedet forudset over 13 pct. for 2019.
Skuffer
"Regnskabet skuffer på alle væsentlige parametre Omsætningen er lavere end forventet i lokal valuta og marginen tyder på at lønsomheden er under pres," siger analytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank, der dog også vurderer, at prognosen kan være udtryk for forsigtighed fra Rockwools side, bl.a. på grund af den politiske uro.
Han vurderer, at regnskabet vil koste på Rockwool-aktiens kurs, og i den indledende handel falder aktien også over 12 pct. til omkring kurs 1586.
Rockwools topchef Jens Birgersson er overordnet tilfreds med regnskabet.
"Vi har gjort det godt i i 2018. Vores firma er økonomisk solidt og udbygger driften for at imødekomme kundernes efterspørgsel og nyder godt af vores stærke brand og omdømme. Salgsvækst og rentabilitet er stærkt, mens EBIT-marginen er den næsthøjeste i koncernens seneste historie, uanset at den er påvirket af stigende inputomkostninger," siger Rockwools adm. direktør Jens Birgersson i regnskabet.
Børsdarling
Rockwoolaktien har i de seneste fire år været en af børsmarkedets kæledægger. Den er steget fra kurs 650 i januar 2015 til det absolutte toppunkt i september 2018, hvor den nåede kurs 2850.
Siden har den taget en gevaldig tur ned ad rutchebanen, hvor omkring 1000 point er barberet af kursen.
Aktien lukkede i kurs 1815 torsdag efter en pæn stigning på 3,5 pct.
Nedturen på kun fire måneder skyldes dårlige makroøkonomiske tal og bl.a. handelskrigen imellem Kina og USA, der har en generelt negativ indflydelse på aktiemarkedet.
Svækket indtjening
Men der var også tegn på en mindre svækkelse af indtjeningsevnen i i forrige kvartalsregnskab, der bl.a. handlede om, at Rockwool brugte flere ressourcer på transport af materialerne på grund af kapacitetspres på fabrikkerne.
Fire ud af syv analytikere regner med at aktiekursen skal ned i forhold til den øjeblikkelige kurs. To anbefaler hold, mens kun Danske Bank har en købsanbefaling.
Blandt bankerne med salgsanbefaling er ABG Sundal.
"Rockwool har tjent godt siden 2012 i de områder, der ligger tæt på deres fabrikker. Men vi mener, at indtjeningen lige så stille vil falde i de næste tre år," siger Laurits Kjærgaard, der er analytiker i ABG Sundal.