A.P. Møller-Mærsk overraskede mandag eftermiddag markedet med en opjustering, selv om selskabet navigerer i et svært marked.
Det vidner ifølge Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker hos Sydbank med fokus på blandt andet Mærsk, om tilpasningsdygtighed fra selskabets side. Og der kan være endnu mere i vente på den front:
- Selskabets forventning om at blive mere profittabel inden for Ocean er i sin spæde start. Det er stadig et langt træk, som man tydeligvis er kommet godt i gang med, og som man over de kommende år vil kunne levere på, siger han til Ritzau Finans.
- Det er også nødvendigt i et marked, hvor efterspørgslen er afmattende, så det er et område, hvor de kan kompensere for den lavere vækst i markedet, vurderer han.
Mærsk forventer nu at nå et driftsresultat (EBITDA) på 5,4-5,8 mia. dollar i 2019. Tidligere var forventningen et resultat omkring 5 mia. dollar.
Opjusteringen har sendt Mærsk-aktierne til tops i C25-indekset. B-aktien stiger mandag eftermiddag 6,2 pct. til 8463 kr. Inden nyheden steg den 2,1 pct.
/ritzau/FINANS