Svenske SAS-piloter truer med strejke fra fredag klokken 18, da det ikke er lykkedes at nå til enighed om en lønaftale, oplyser Svensk Pilotförening.
Foreningen har forhandlet med den svenske pendant til Forligsinstitutionen, Medlingsinstitutet, men piloterne har ikke været tilfreds med den lønpakke, som der er blevet budt ind med.
De svenske piloter ønsker en mere tydelig aftale, da SAS - ifølge deres synspunkt - udnytter uklarheder i den eksisterende aftale, der blev indgået i 2015, til sin fordel.
Piloterne mener, at de over flere omgange har strakt sig langt for at redde SAS og peger blandt andet på, at lønningerne siden 2009 er faldet med 20 pct. sammenlignet med det svenske arbejdsmarked generelt, mens produktiviteten i samme er periode er steget med 20 pct.
Den varslede strejke gælder SAS-piloter, der har base i Stockholm-lufthavnen Arlanda og flyver på kortdistance-ruter.
Det er ikke kun i Sverige, at SAS har forhandlet med sine piloter. Torsdag undgik SAS en strejke i Norge, hvor 430 piloter havde gjort klar til at blive på jorden, men her nåede man til enighed efter lange forhandlinger.
/ritzau/FINANS