Når Novo Nordisk tidligt onsdag morgen sender regnskabet for andet kvartal af 2018 på gaden, vil det igen vise svaghed for selskabets insulinforretning, men de nye diabetesmidler inden for GLP1 sprudler."Vi mener, at GLP1-væksten i øjeblikket er bedre, end det ledelsen har inkluderet i prognosen for 2018, og derfor regner vi med, at året ender lige over toppen af prognoseintervallet," siger Martin Parkhøi, medicinalanalytiker i Danske Bank, der vurderer, at der er en lille chance for, at Novo fintuner sin underliggende prognose, men peger samtidig på, at Novo Nordisk formentlig ønsker mere klarhed over lanceringen af Ozempic, inden ledelsen drister sig ud i det.