Tredje gang blev lykkens gang, da Santa Fe Group efter to udskydelser af årsregnskabet for 2018 sent søndag aften offentliggjorde sin årsrapport. Men selv om alt godt skulle komme til den, der venter, ser det ikke ud til at være tilfældet med flytteservicekoncernen.
Millionerne fossede ud på bundlinjen i 2018 hos stormombruste Santa Fe Group, der er resterne af erhvervsklenodiet Østasiatisk Kompagni.
521 mio. kr. lyder det samlede underskud på for 2018, som overvejende skyldes nedskrivninger på goodwill og immaterielle rettigheder fra købet af Interdean i 2011.
I alt er 41,6 mio. euro, svarende til 310 mio. kr., af tabet relateret til Interdean.
I 2017 havde selskabet et overskud på 4,3 mio. euro, hvilket svarer til 30 mio. kr.
”2018 var et hårdt år for den globale udstationeringsindustri, med faldende aktivitetsniveauer på de fleste markeder. Vi nåede ikke vore oprindelige finansielle målsætninger for året, og resultatet for 2018 er klart utilfredsstillende,” siger adm. Direktør Martin Thaysen i en skriftlig kommentar til regnskabet.
I 2018 nedjusterede Santa af to omgange sine egne forventninger til de finansielle resultater.
Udover Interdean kostede det australske problembarn Wridgways også dyrt for Santa Fe. Over 100 mio. kr. tabte Santa Fe i 2018 på det australske eventyr, som selskabet købte for 422 mio. kr. i 2010, men som blev solgt i slutningen af 2018 for 1 australsk dollar.
Mens der blev brændt et hul på bundlinjen nåede Santa Fe i mål med sine egne samt analytikerens forventning til omsætning.
Her realiserede Santa Fe et samlet salg i fortsættende forretninger på 214,2 mio. euro, 1,6 mia. kr.
Dermed faldt Santa Fe’s omsætning med 350 mio. kr. sammenlignet med året før.
På driften(ebitda) landede selskabet et underskud på 1 mio. euro, hvilket er under Santa Fe-analytiker hos ABG Sundal Collier, Laurits Kjærgaard, som havde ventet et overskud på 2 mio. euro.
Revisor udtrykker bekymring over Santa Fe's finansielle situation
Under overskriften ”Væsentlig usikkerhed forbundet med going concern” udtrykker Santa Fe’s revisor stor bekymring om Santa Fe’s videre drift.
Torsdag oplyste Santa Fe, at selskabet havde indgået en ny finansieringsaftale med sin långiver, den svenske kapitalfond Proventus Capital Partners, som selskabet sidste år lånte 38 mio. euro af.
Santa Fe har dog haft svært ved at afdrage på lånet og har i sin nye låneaftale fået ændret udløbsdatoen på lånet til 1. april 2020, hvorved selskabet ikke skal afdrage i 2019.
Derudover oplyser Santa Fe, at de har igangsat en omstruktureringsplan med henblik på at reducere omkostningerne markant og forbedre omsætningen driftsindtjeningen allerede fra første kvartal i 2019.
”Dette, kombineret med begrænset tilgængelig kapital til at dække behovet for arbejdende kapital, medfører, at der eksisterer betydelig usikkerhed i forhold til om gruppen og moderselskabets evne til at fortsætte som going concern. Vores holdning er ikke modificeret i forhold til dette emne,” skriver revisorerne fra KPMG.
Santa Fe Group har 20,7 mio. euro tilbage i kassen i rede kontanter, og dermed har selskabet altså allerede brændt omkring halvdelen fra Proventus-lånet af.
Santa Fe meldte i december ud, at de havde lavet aftale om at sælge datterselskabet Immigration Services til amerikanske Cibt for 388 mio. kr.
Salget af datterselskabet, der ikke har nogen gæld, ville derfor komme som et kærkomment boost til likviditeten, men i februar måtte Santa Fe skuffe investorerne, idet salget glippede.
Den rentebærende gæld steg i 2018 til 19,3 mio. euro fra 12,8 i året forinden.
Ser svært ud i 2019
2019 ser også ud til at blive endnu et udfordrende år for Santa Fe Group, hvor selskabet forventer, at markedet for flytning af virksomheder og dets medarbejdere vil falde med 10-15 pct. Dette havde Santa Fe allerede varslet på forhånd kunne blive et scenarie.
Dette forretningsområde fylder 77 pct. af omsætningen hos Santa Fe.
Det er især Santa Fe’s to vigtigste markeder, Europa og Asien, at selskabet er udfordret. Her faldt salget med henholdsvis 13,1 og 15,3 pct. i euro.
Her fremhæver Santa Fe, at det særligt var forretningen i Storbritannien og Tyskland, som havde det svært. Det er især usikkerheden omkring brexit, som gør livet svært for flytteservicevirksomheden, skriver selskabet.
Santa Fe har endnu ikke afgjort, hvordan restruktureringsprogrammet skal se ud, og derfor vil selskabet ikke give guidance på, hvordan omsætningen og indtjeningen vil lande i 2019, men det vil Santa Fe Group kommunikere, når selskabet har taget form, skriver de i regnskabet.
”Vi går ind i 2019 med klart fokus på at levere en øjeblikkelig forbedring af vore finansielle resultater. Salget af aktiviteterne i Australien i december 2018 fjernede den største udfordring. Vi har iværksat en række restruktureringsinitiativer med henblik på at reducere omkostningerne og forøge omsætningen på den helt korte bane, og vi ser resultater heraf allerede i Q1,” siger Martin Thaysen i regnskabet og fortsætter:
”Vi har fortsat tillid til den strategiske retning, vores evne til at vende udviklingen i 2019 samtidigt med at vi fortsat møder kundernes behov for udstationeringsydelser af høj kvalitet, og til at præstere serviceexcellence.”
Annus horribilis for Santa Fe
Med 2018-regnskabet lægger Santa Fe Group låg på endnu et år, hvor vindene blæste i alle mulige andre retninger deres.
Ligesom i 2017 måtte Santa Fe sidste år foretage to nedjusteringer af sine egne forventninger til de økonomiske resultater, mens aktien blev sendt i dørken af investorerne.
Ved indgangen til 2018 skiftede Santa Fe-aktien hænder for 44,5 kr., men da året gik på hæld var aktiekursen faldet til 13,9 kr. Således mistede aktien med knap 70 pct. i det forgangne år.
Et lille højdepunkt for aktien kom der i december, da Santa Fe annoncerede salget af datterselskabet Immigration Services, der skulle give selskabet en kontant gevinst på 388 mio. kr. I kølvandet på denne nyhed eksploderede aktien nærmest og steg 98 pct.
Glæden varede dog kort, da Santa Fe Group tidligere på året måtte skuffe de hårdt prøvede investorer endnu en gang, da salget af Immigration Services glippede.
Nyheden om det glippede salg har været med til at katalysere yderligere fald i aktien, som er faldet til 7,62 kr., da fondsbørsen lukkede fredag eftermiddag.
Udmeldingen blev mødte med hård kritik fra rigmanden og aktionær i selskabet Thor Stadil.
"Jeg føler, at de hele tiden skjuler, hvad der foregår. Man giver ikke aktionærerne nok oplysninger. Vi kan bare se, at det går ad helvede til og jeg synes ikke, at vi aktionærer bliver informeret nok om, hvad der sker," sagde Thor Stadil til Børsen i februar.
ABG Sundal Collier er den eneste, der følger Santa Fe-aktien, og her lyder anbefalingen på "sælg".
Opdateres