ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Stor udskiftning i Pandoras topledelse

Smykkekoncernen Pandora skifter ud i topledelsen. Anders Colding Friis, der i dag er direktør i Scandinavian Tobacco Group, afløser til foråret Allan Leighton som topchef for det børsnoterede selskab.

Samtidig planlægger man også et skifte på formandsposten. Her afløser Arla-direktør Peder Tuborgh den nuværende  Marcello Bottoli som bestyrelsesformand. 

"Bestyrelsen i Pandora A/S udnævner Anders Colding Friis, nuværende administrerende direktør i Scandinavian Tobacco Group A/S, som ny administrerende direktør for Pandora. Anders Colding Friis tiltræder i marts 2015," skriver Pandora i en fondbørsmeddelelse, som fortsætter:

Virksomheder
Kapitalfondskonge: Vi har fået to højt kvalificerede ledere
"På dette tidspunkt fratræder Allan Leighton stillingen som adm. direktør. Det sker efter fremlæggelsen af Pandora's helårsresultat for 2014. På den førstkommende ordinære generalforsamling anbefaler den nuværende bestyrelse, at Allan Leighton indvælges som den ene af to næstformænd for bestyrelsen."

Generationsskifte


Den nuværende bestyrelsesformand Marcello Bottoli udtaler om udskiftningen i topledelsen:

"Et kontrolleret generationsskifte i topledelsen, på et tidspunkt hvor præstationerne og mulighederne aldrig har været større, har været en central målsætning for bestyrelsen. Jeg er tilfreds med resultatet og med at have været en aktiv del af dette projekt. Jeg ønsker Anders og Peder det bedste i deres nye roller i vores virksomhed." 

Allan Leighton, der overtog direktørposten sidste år og før det sad som bestyrelsesformand, rykker altså nu tilbage i bestyrelsen. Han siger om skiftet på de to centrale poster: 

"Det glæder mig at Anders Colding Friis tiltræder som ny CEO. Hos Anders har vi fundet præcis den sjældne kombination af stærke lederevner og grundig forretningsforståelse, som vi har søgt efter, og som kan føre selskabet frem til næste fase. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Peder og Anders."

Klar til opgaven

Anders Colding Friis har været i sit nuværende job siden 2006, og skifter altså nu tobak ud med smykker.

"Pandora er ved at etablere sig som et stærkt brand, med store forretningsmuligheder både i kernemarkeder og i emerging markets. Jeg ser meget frem til at samarbejde med alle Pandora-teams rundt om i verden for at udnytte disse forretningsmuligheder gennem et fortsat fokus på produkter, partnere og kunder," forklarer Anders Colding Friis.

Den nye mand på bestyrelsesposten ser ligeledes frem til at tage Pandora-koncernen, der blev børsnoteret i 2010 et skridt videre:

"Det er en stor ære og mulighed at blive formand for Pandora, under forudsætning af, at jeg bliver valgt. Selskabets udvikling har været imponerende, og jeg ser frem til at lede bestyrelsen gennem Pandora’s næste vækstfase.”

Om Anders Colding Friis: 
51 år. Er dansk statsborger og uddannet cand.merc. (Business Administration) fra Copenhagen Business School. Har siden 2006 været adm. direktør i Scandinavian Tobacco Group, verdens største producent af cigarer og pibetobak. Anders Colding Friis er formand for Monberg & Thorsen, næstformand for IC Companys samt bestyrelsesmedlem i Topdanmark og Dansk Industri.

Om Peder Tuborgh:
51 år. Er dansk statsborger og er uddannet cand.merc. (Business Administration) fra Odense Universitet. Peder Tuborgh har beklædt en række lederstillinger hos Arla Foods, en af ​​de stærkeste aktører på det internationale mejerimarked, inden han blev koncernchef i 2005. Peder Tuborgh er næstformand for Aarhus Universitet og medlem af bestyrelsen for Royal Greenland. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis