Danish Crown reagerede hurtigt i starten af coronapandemien og krævede, at 1300 produktionskritiske leverandører gav omgående besked, hvis der var det mindste tegn på, at de ikke kunne levere som planlagt. Rent praktisk blev leverandørerne opdelt i farverne grøn, gul og rød – afhængigt af om der var nul problemer, om der var udsigt til, at der ville opstå problemer, eller om der allerede var problemer.
“Dialogen var tæt, og vi lykkedes med – til nu i hvert fald – at undgå så meget som ét eneste produktionsstop på grund af mangel på ingredienser, emballage osv.,” siger Lars Feldskou, koncernindkøbsdirektør i kødkoncernen.