På væggen i det ovale kontor, der ligger på Klosterstræde - en sidegade til Strøget i København - hænger malerier af to ældre mænd. De to tidligere ejere af taskekæden Neye.
En detailforretning, som var familieejet, da den startede for 135 år siden. Indtil ejerens kone lavede det om til Neye Fonden, som ejer alle Neye-forretningerne i Danmark.
Det ene maleri i kontoret, hvor adm. direktør i Neye Fonden Camilla Raffnsøe sidder, er af den oprindelige stifter Johannes Neye, som startede taskekæden i 1881.
Det andet maleri er af ham, det i bund og grund handler om - Knud Neye, søn af Johannes Neye. Han døde af kræft i 1945.
"Hans kone, Agathe Neye, blev enke efter ham og var meget i tvivl om, hvad hun skulle gøre med videreførelsen af virksomheden, da de ikke havde børn. I 1976 besluttede hun, at virksomheden skulle laves om til en fond," siger den adm. direktør for fonden, Camilla Raffnsøe.
I år har fonden valgt at donere 10 mio. kr. til kræftforskning ud af overskuddet, som Neyes 44 butikker genereret af sine salg af tasker.
En kærkommen hjælp
To forskere fra Københavns Universitet, Anja Groth og Simon Bekker-Jensen, har hver fået 5 mio. kr. De forsker begge i, hvordan man kan give kræftcellerne evnen til at reparere sig selv, så kræftceller og -svulster forsvinder.
De to forskere blev valgt ud fra en ansøgningsproces, hvor en professor i fondens bestyrelse udvælger kandidater til at modtage et beløb. Ansøgerne bliver derfor også vurderet af internationale eksperter på området.
For professoren Simon Bekker-Jensen har de 5 mio. været medvirkende til, at han kunne få sit eget sted at forske.
"Jeg er i gang med at etablere mit eget laboratorium, så det har været en meget kærkommen hjælp i den retning. Jeg skal blandt andet købe udstyr, vi skal finansiere vores forskning osv. Hvis jeg ikke havde fået den donation, så havde det ikke været muligt," lyder det fra ham.
Simon Bekker-Jensen har heller ikke set donationer af den størrelsesorden fra detailbranchen af de bevillinger, han har søgt.
"For mig er det helt uset. Jeg kendte heller ikke til Neye Fonden før det her. Der er mange mindre fonde, som giver beløb til forskning, men så er det typisk nogle meget mindre beløb – altså få hundredetusinde kroner om året, hvilket er rigtig fint, men det batter ikke så meget. At få en bevilling på 5 mio. kr. er virkelig noget, der ændrer ens forskningstilværelse," siger professoren.
Uddelt millioner i flere år
Fra år til år har der været forskel på, hvor meget Neye Fonden giver i donationer. Sidste år gav fonden 10 mio. kr. til én forsker. Før finanskrisen har Neye ikke genereret samme overskud. Derfor er det kun blevet til 6 mio. kr. fra år 2004 til 2009, hvor der fra 2009 til 2013 ikke blev uddelt nogle donationer til forskningen.
"Vi havde nogle år, hvor vi ikke tjente penge. Der kørte dog nogle projekter alligevel, hvor vi gav et par millioner om året," siger fondsdirektøren Camilla Raffnsøe og fortsætter:
"Der er dog ingen tvivl om, at i takt med at butikken går bedre, og hele forretningen går bedre, så går rygterne også omkring, at der også er midler at søge i vores fond."
I regnskabsåret 2014/15 voksede fonden med 12 pct. og havde et resultat på 24,8 mio. kr. Direktøren efterlyser derfor flere ansøgninger fra kræftforskere, da der stadig vil være mange penge at give ud.
"Så længe vi har overskud, donerer vi. Vi synes, at vi er i rigtig god form. Vi har lavet en turnaround for virksomheden i de senere år," fortæller Camilla Raffnsøe.
Købet af Kaza
Neye Fonden har både en retaildel, som genererer et overskud, og et ejendomsselskab, der drives selvstændigt – men som også er en del af fonden.
Kæden bliver drevet på markedsmæssige vilkår i alle henseender. I Neye er forskellen den, at bundlinjen går til fondens formål: kræftforskning.
"Vi videreudvikler virksomheden med det sigte at kunne skabe et større overskud til kræftforskning. Det koster penge at kunne tjene penge og sikre fremtidens indtjening. Så alt, hvad vi gør, er med dette formål i sigte. Det vi arbejder med og gør i hverdagen er med henblik på at skabe overskud til kræftforskning," siger Camilla Raffnsøe.
Der er ingen ejere, aktionærer eller andre, der skal have del i bundlinjen.
I år solgte fonden en ejendom. Det er blandt andet den handel, der har givet Neye Fonden kapital til at købe Kaza.
"Købet af Kaza er finansieret af midler genereret fra et ejendomssalg tidligere på året," siger Camilla Raffnsøe og tilføjer, at ejendommene er et selvstændigt datterselskab, som er ejet af Neye-Fonden.
Købet af Kaza er med forventningen om en god investering i forhold til fremtidig større overskud i Neye Fonden og dermed også flere midler til uddelingen af beløb til kræftforskning.
"Hvis vi ikke videreudvikler virksomheden, så vil vi afvikle virksomheden. Så det er vigtigt, at vi sikrer et fremtidig fundament for indtjeningen og dermed også til forskningen."
En detailforretning, som var familieejet, da den startede for 135 år siden. Indtil ejerens kone lavede det om til Neye Fonden, som ejer alle Neye-forretningerne i Danmark.
Det ene maleri i kontoret, hvor adm. direktør i Neye Fonden Camilla Raffnsøe sidder, er af den oprindelige stifter Johannes Neye, som startede taskekæden i 1881.
Det andet maleri er af ham, det i bund og grund handler om - Knud Neye, søn af Johannes Neye. Han døde af kræft i 1945.
"Hans kone, Agathe Neye, blev enke efter ham og var meget i tvivl om, hvad hun skulle gøre med videreførelsen af virksomheden, da de ikke havde børn. I 1976 besluttede hun, at virksomheden skulle laves om til en fond," siger den adm. direktør for fonden, Camilla Raffnsøe.
I år har fonden valgt at donere 10 mio. kr. til kræftforskning ud af overskuddet, som Neyes 44 butikker genereret af sine salg af tasker.
En kærkommen hjælp
To forskere fra Københavns Universitet, Anja Groth og Simon Bekker-Jensen, har hver fået 5 mio. kr. De forsker begge i, hvordan man kan give kræftcellerne evnen til at reparere sig selv, så kræftceller og -svulster forsvinder.
De to forskere blev valgt ud fra en ansøgningsproces, hvor en professor i fondens bestyrelse udvælger kandidater til at modtage et beløb. Ansøgerne bliver derfor også vurderet af internationale eksperter på området.
For professoren Simon Bekker-Jensen har de 5 mio. været medvirkende til, at han kunne få sit eget sted at forske.
"Jeg er i gang med at etablere mit eget laboratorium, så det har været en meget kærkommen hjælp i den retning. Jeg skal blandt andet købe udstyr, vi skal finansiere vores forskning osv. Hvis jeg ikke havde fået den donation, så havde det ikke været muligt," lyder det fra ham.
Simon Bekker-Jensen har heller ikke set donationer af den størrelsesorden fra detailbranchen af de bevillinger, han har søgt.
"For mig er det helt uset. Jeg kendte heller ikke til Neye Fonden før det her. Der er mange mindre fonde, som giver beløb til forskning, men så er det typisk nogle meget mindre beløb – altså få hundredetusinde kroner om året, hvilket er rigtig fint, men det batter ikke så meget. At få en bevilling på 5 mio. kr. er virkelig noget, der ændrer ens forskningstilværelse," siger professoren.
Uddelt millioner i flere år
Fra år til år har der været forskel på, hvor meget Neye Fonden giver i donationer. Sidste år gav fonden 10 mio. kr. til én forsker. Før finanskrisen har Neye ikke genereret samme overskud. Derfor er det kun blevet til 6 mio. kr. fra år 2004 til 2009, hvor der fra 2009 til 2013 ikke blev uddelt nogle donationer til forskningen.
"Vi havde nogle år, hvor vi ikke tjente penge. Der kørte dog nogle projekter alligevel, hvor vi gav et par millioner om året," siger fondsdirektøren Camilla Raffnsøe og fortsætter:
"Der er dog ingen tvivl om, at i takt med at butikken går bedre, og hele forretningen går bedre, så går rygterne også omkring, at der også er midler at søge i vores fond."
I regnskabsåret 2014/15 voksede fonden med 12 pct. og havde et resultat på 24,8 mio. kr. Direktøren efterlyser derfor flere ansøgninger fra kræftforskere, da der stadig vil være mange penge at give ud.
"Så længe vi har overskud, donerer vi. Vi synes, at vi er i rigtig god form. Vi har lavet en turnaround for virksomheden i de senere år," fortæller Camilla Raffnsøe.
Købet af Kaza
Neye Fonden har både en retaildel, som genererer et overskud, og et ejendomsselskab, der drives selvstændigt – men som også er en del af fonden.
Kæden bliver drevet på markedsmæssige vilkår i alle henseender. I Neye er forskellen den, at bundlinjen går til fondens formål: kræftforskning.
"Vi videreudvikler virksomheden med det sigte at kunne skabe et større overskud til kræftforskning. Det koster penge at kunne tjene penge og sikre fremtidens indtjening. Så alt, hvad vi gør, er med dette formål i sigte. Det vi arbejder med og gør i hverdagen er med henblik på at skabe overskud til kræftforskning," siger Camilla Raffnsøe.
Der er ingen ejere, aktionærer eller andre, der skal have del i bundlinjen.
I år solgte fonden en ejendom. Det er blandt andet den handel, der har givet Neye Fonden kapital til at købe Kaza.
"Købet af Kaza er finansieret af midler genereret fra et ejendomssalg tidligere på året," siger Camilla Raffnsøe og tilføjer, at ejendommene er et selvstændigt datterselskab, som er ejet af Neye-Fonden.
Købet af Kaza er med forventningen om en god investering i forhold til fremtidig større overskud i Neye Fonden og dermed også flere midler til uddelingen af beløb til kræftforskning.
"Hvis vi ikke videreudvikler virksomheden, så vil vi afvikle virksomheden. Så det er vigtigt, at vi sikrer et fremtidig fundament for indtjeningen og dermed også til forskningen."
