Et vinkollaps i 2017 kostede Christopher Clausen en personlig konkurs. I 2018 fik han forbud mod at drive virksomhed. Nu koster det ham også en delvist betinget fængselsdom på to år og seks måneder for bedrageri og underslæb, fremgår det af domsafsigelsen fra Retten i Roskilde.
Af dommen fremgår, at to år og tre måneder af straffen udsættes og bortfalder, hvis Christopher Clausen opfylder tre betingelser: At han ikke begår noget strafbart i en prøvetid på to år for endelig dom, at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 300 timer inden for halvandet år af den endelige dom, og endelig at han er under tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden.