ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

STG kom godt igennem andet kvartal: Igangsætter aktietilbagekøb

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Et stigende forbrug af håndrullede cigarer og en stærk stigning i volumen i onlinesalget i USA gav en bedre end ventet udvikling hos Scandinavian Tobacco Group i andet kvartal, end selskabet havde regnet med på forhånd.

Det var også årsagen til, at selskabet forud for fredagens regnskab for første halvår – den 14. august – opjusterede forventningerne til 2020, hvor der nu ventes en organisk vækst på mere end 9 pct. i det justerede driftsresultat, ebitda, mod tidligere en vækst på over 2 pct.

De nyligt opjusterede forventninger gentages i fredagens regnskab.

– Vores stærke resultater i dette kvartal er baseret på en generel stigning i forbruget af håndrullede cigarer i USA, idet flere forbrugere arbejder hjemmefra, og på vores dygtige og hårdtarbejdende medarbejdere over hele verden, som har arbejdet flittigt på at begrænse effekten af pandemien og holde forretningen kørende.

– Derudover har en succesfuld indledning på integration af Agio Cigars og en fortsat implementering af Fuelling the Growth bidraget positivt til vores omkostningseffektivitet i dette kvartal, siger administrerende direktør Niels Frederiksen i regnskabet.

I andet kvartal steg den organiske vækst med 4,6 pct. til 2097 mio. kr., og EBITDA-resultatet før særlige poster voksede organisk med 19,1 pct. til 489 mio. kr.

Scandinavian Tobacco Group fortæller i forbindelse med fredagens halvårsregnskab desuden, at det sætter gang i et aktietilbagekøbsprogram, der har en samlet værdi af op mod 300 mio. kr.

Selskabet havde på forhånd i februar meddelt, at det havde intention om at lancere et aktietilbagekøbsprogram senere på året.


Tabel over Scandinavian Tobacco Groups (STG) regnskab for andet kvartal af 2020:

Mio. kr.Q2 2020Q2 2019H1 2020H1 2019FY 2019
Omsætning20971782385232126719
Bruttoresultat f.s.p.940832172114793142
ebitda f.s.p4893988156371513
ebit304280370399977
Resultat før skat305262332381949
Nettoresultat254205274298748

STG's forventninger til 2020:

Pct.Ved Q2 202014. augustEfter Q1 2020
Organisk EBITDA-vækstover 9over 9over 2

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis