ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Starbucks grundlægger træder tibage

Kaffekæden Starbucks' grundlægger, Howard Schultz, træder tilbage som formand for selskabet.

Det oplyser Starbucks i en meddelelse mandag. I Schultz' sted udpeges Myron Ullman, mens Mellody Hobson udpeges til næstformand.

Det er næsten 40 år siden, at iværksætteren Howard Schultz startede Starbucks som sin version af den klassiske italienske cafe. Siden da har kæden bredt sig ud over kloden, haft mere end 2 millioner skiftende ansatte, og aktien i selskabet er steget 21.000 pct. siden børsnoteringen i 1992.

Howard Schultz har dog trukket sig tilbage en gang tidligere. Her var han helt væk fra koncernen i otte år. Men kort efter finanskrisen led virksomheden blandt andet på grund af sin ekspansion i udlandet , der ikke gav det ventede afkast. Det fik grundlæggeren til at vende tilbage som rorgænger i januar 2008. I april 2017 trådte han dog igen ned fra posten som CEO.

Howard Schultz vil, når han træder tilbage fra bestyrelsen, få ærestitlen "formand emeritus" i selskabet fra den 26. juni 2018.

Starbucks har mere end 28.000 forretninger i 77 lande. Alene i USA findes 15.000 forretninger, hvoraf Starbucks selv driver de 8.000, mens de øvrige er opereret af partnere i lufthavne, supermarkeder, hoteller, universiteter etc.

Howard Schultz er tidligere blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige mennesker i verden af Time og til årets forretningsperson af Fortune.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis