Opdateret 8.52Matas køber Firtal Group, som ejer Helsebixen.dk og otte andre webbutikker, for 130 mio. kr. Derudover indeholder handlen en earn-out-aftale på op til 20 mio. kr.
"Lige fra vores allerførste møde med Firtal Groups stiftere har vi haft en fælles vision om at skabe en ny aktør inden for sundhed og velvære med et netværk af digitalt fødte brands rettet mod skarpt definerede målgrupper," udtaler Matas' adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg i en meddelelse til fondsbørsen.
Iværksætterne Christian Stadil, Jesper Buch og Tommy Ahlers investerede alle i idéen i DR-programmet Løvens Hule tilbage i 2015. Dengang investerede Stadil 2 mio. for 10 pct. af virksomheden, som blev værdiansat til 20 mio. kr. Jesper Buch og Tommy Ahlers lagde hver en halv mio. kr. for 2,5 pct.
I dag ejer Christian Stadil ifølge biq 10-14,99 pct. af virksomheden, mens stifterne Jesper Ernst Hvejsel og Mikkel Harken Salling ejer hver 41 pct.
Matas vil fordoble omsætning fra e-handel
Firtal Group landede i 2017 en samlet omsætning på 91 mio. kr. og en ebitda-margin på 10 pct. I 2018 forventes omsætningen at lande over 140 mio. kr., og ebitda-marginen på over 11 pct. Virksomheden har ca. 45 ansatte.
Matas har høje forventninger til købet, som forventer at bidrage til en fordobling at Matas' e-handelssalg, som i 2017/18 udgjorde 4 pct. af den samlede omsætning..
"Vi forventer således, at Firtal Group kan opnå tocifret omsætningsvækst igennem hele strategiperioden og bidrage til vores langsigtede målsætning om en ebitda-margin på over 14 pct. senest i regnskabsåret 2022/23. Vi har på baggrund af overtagelsen hævet vores omsætningsforventning for regnskabsåret 2022/23 til ca. 4 mia. kr.," udtaler adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg i fondsbørsmeddelelsen.
Købet skal godkendes af konkurrencemyndighederne og forventes gennemført i fjerde kvartal.