ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Specialøl stjæler kunder fra julebryggen

Salget af specialøl bliver stadig større. Det gælder også, når salget af årets julebryg bliver gjort op.

På dagen hvor Carlsberg sælger de sidste julebryg på landets barer og værtshuse i et nyt koncept, de kalder snerydning, har bryggeriet samtidig gjort tallene op for årets salg af juleøl.

Virksomheder
Carlsbergs tynde øl er et stort hit hos kunderne
De viser et fald i salget af den kendte Tuborg julebryg på 7 pct., mens salget af specialjuleøl er steget tilsvarende.

Det betyder, at det samlede salg af juleøl er på samme niveau som sidste år, men forbrugerne vælger altså i højere grad produkter som Carls jul og Jacobsen frem for Tuborgs julebryg.

Ifølge marketingsdirektør i Carlsberg Morten Boye skyldes skiftet, at flere danskere har fået øjnene op for specialøl.

”Vi ser i det hele taget, at danskerne bliver mere interesseret i specialøl, og det, vi ser, er, at det specielt er omkring jul, hvor specialøllene peaker, måske fordi man gerne vil forkæle sig selv lidt mere,” siger Morten Boye.

Større indtjening

Selvom salget af juleøl ligger på samme niveau som sidste år, så betyder skiftet hos forbrugerne faktisk en større indtjening for Carlsberg, fordi specialøllene er noget dyrere end den almindelige julebryg.

Det er også en af grundene til, at Carlsberg ser positivt på den udvikling, der er sket på markedet for juleøl, og så gerne, at flere flyttede over og købte specialøllene.

”Det vil vi gerne. Dels fordi der er mere værdi i det, og dels fordi vi synes, vi er i stand til at tilbyde forbrugerne en mere varieret oplevelse," siger Morten Boye.

Stadig bedst salg af Julebryg

Selvom Carlsberg kan mærke en stadig større interesse for specialøl omkring jul, så er det stadig Tuborgs julebryg, der er den mest solgte.

Den udgjorde i 2014 95 pct. af den samlede mængde juleøl. Den andel er faldet i 2015 til 93 pct., og forventes at falde yderligere til næste år.

”Det er vores forventning, at specialøl kommer til at fylde markant mere på markedet, og det gør sig specielt gældende omkring højtiderne, og man er villig til at betale lidt mere,” siger Morten Boye.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis