ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Søstrene Grene åbner butik i Tyskland

Interiørkæden Søstrene Grene er på vej med sin første butik i Tyskland. Den åbner i Hamborg om tre uger.

Der er i forvejen mere end 110 butikker i den godt 40 år gamle franchisekæde. Foruden de skandinaviske lande er der butikker i bl.a. Spanien, Frankrig og Japan

”Den enorme interesse for vores koncept har gjort, at vi har været på udkig efter et sted at åbne i Tyskland. Nu har vi fundet den helt rigtige placering og franchisetager til første Søstrene Grene butik i Tyskland, som vi glæder os rigtig meget til at byde kunder indenfor i,” siger Søstrene Grenes topchef Mikkel Grene.

Det bliver Mogens Link Schmidt, som skal drive den tyske butik. Han kender Søstrene Grene, da han har været ansat på hovedkontoret.

”Ambitionen er også at åbne endnu flere Søstrene Grene butikker i Tyskland i indeværende år,” siger Mogens Link Schmidt. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis