Søren Skou, der sidder for bordenden i Danmarks største virksomhed, A.P. Møller Mærsk, med over 100.000 medarbejdere,fortæller i et interview med Berlingske Business, at han som person er introvert.
I interviewet fortæller han, at han er meget bevidst om, at kommunikationen med investorerne er vigtig. Og at han tænker en del over, hvordan han kommunikerer.
"Det er noget, jeg som administrerende direktør virkelig skal arbejde med. Hvis jeg skal være lidt personlig, er jeg en relativt introvert person, og det er ikke noget, som kommer helt naturligt. Jeg får ikke super meget energi ud af det, men heldigvis har jeg dygtige folk til at hjælpe mig," fortæller Søren Skou til avisen.
Regnede med at få mere at vide
I artiklen gør topchefen status på Mærsks store plan om at vende tilbage til sin storhedstid og øge omsætningen med 100 mia. kr. i løbet af de næste år.
Netop den plan var i fokus på Mærsks kapitalmarkedsdag tidligere på året, hvor Mærsk-aktien faldt med hele 10 procent, mens topchefen uddybede koncernens vækstplaner overfor investorerne.
"Det var helt tydeligt, at vi ikke fortalte det, som folk havde forventet. Min analyse var bagefter, at det ikke så meget handlede om strategien. Men der var nok mange, som gik til kapitalmarkedsdagen og regnede med at få mere at vide, end de fik."
Søren Skous åbenhed omkring den del af hans personlighed er interessant, fordi kravene til topcheferne i dag er ekstremt store netop i relation til deres evner som kommunikatører.
A.P. Møller–Mærsk har historisk været en virksomhed, hvor kommunikationen med investorerne og medierne ikke har været et fokusområde for hverken storaktionæren eller den øverste ledelse. Kommunikations- og IR-afdelingen var i mange år, sammenlignet med andre store danske virksomheder, af en meget beskeden størrelse.
Forgængere sparsomme med informationer
En af de topchefer på Esplanaden der tydeligst markerede, at han ikke bekymrede sig synderligt om investorernes syn på selskabet, var Jess Søderberg. Han udtalte engang, at "det ragede ham en høstblomst" hvad analytikerne mente om udviklingen i selskabet.
Søderbergs afløser, Nils Smedegaard Andersen, gjorde en del ud af at åbne op overfor både pressen og investorerne. Han fik styrket og professionaliseret virksomhedens presse- og IR-arbejde, men faktisk havde Smedegaard selv som topchef hos Carlsberg udfordringer med det pågående erhvervspresse- og analytikerkorps.
Det var primært i Smedegaards første tid som topchef, at Carlsberg-bossen havde et anstrengt forhold til de mest kritiske analytikere og journalister, men med årene lærte han at acceptere det som et grundvilkår og svarede professionelt på spørgsmålene og prioriterede den eksterne kommunikation i sit arbejde.
Kigger man på A.P. Møller–Mærsk i dag, er det bemærkelsesværdigt, at Mærsks digitaliseringsproces bredt i analytikerkredse karakteriseres som "den sorte boks".
Underforstået at analytikerne har svært ved at gennemskue præcist hvad der kan komme ud af satsningen fra Mærsk, fordi selskabet selv kommunikerer ganske sparsomt om det store sats.
I interviewet fortæller han, at han er meget bevidst om, at kommunikationen med investorerne er vigtig. Og at han tænker en del over, hvordan han kommunikerer.
"Det er noget, jeg som administrerende direktør virkelig skal arbejde med. Hvis jeg skal være lidt personlig, er jeg en relativt introvert person, og det er ikke noget, som kommer helt naturligt. Jeg får ikke super meget energi ud af det, men heldigvis har jeg dygtige folk til at hjælpe mig," fortæller Søren Skou til avisen.
Regnede med at få mere at vide
I artiklen gør topchefen status på Mærsks store plan om at vende tilbage til sin storhedstid og øge omsætningen med 100 mia. kr. i løbet af de næste år.
Netop den plan var i fokus på Mærsks kapitalmarkedsdag tidligere på året, hvor Mærsk-aktien faldt med hele 10 procent, mens topchefen uddybede koncernens vækstplaner overfor investorerne.
"Det var helt tydeligt, at vi ikke fortalte det, som folk havde forventet. Min analyse var bagefter, at det ikke så meget handlede om strategien. Men der var nok mange, som gik til kapitalmarkedsdagen og regnede med at få mere at vide, end de fik."
Søren Skous åbenhed omkring den del af hans personlighed er interessant, fordi kravene til topcheferne i dag er ekstremt store netop i relation til deres evner som kommunikatører.
A.P. Møller–Mærsk har historisk været en virksomhed, hvor kommunikationen med investorerne og medierne ikke har været et fokusområde for hverken storaktionæren eller den øverste ledelse. Kommunikations- og IR-afdelingen var i mange år, sammenlignet med andre store danske virksomheder, af en meget beskeden størrelse.
Forgængere sparsomme med informationer
En af de topchefer på Esplanaden der tydeligst markerede, at han ikke bekymrede sig synderligt om investorernes syn på selskabet, var Jess Søderberg. Han udtalte engang, at "det ragede ham en høstblomst" hvad analytikerne mente om udviklingen i selskabet.
Søderbergs afløser, Nils Smedegaard Andersen, gjorde en del ud af at åbne op overfor både pressen og investorerne. Han fik styrket og professionaliseret virksomhedens presse- og IR-arbejde, men faktisk havde Smedegaard selv som topchef hos Carlsberg udfordringer med det pågående erhvervspresse- og analytikerkorps.
Det var primært i Smedegaards første tid som topchef, at Carlsberg-bossen havde et anstrengt forhold til de mest kritiske analytikere og journalister, men med årene lærte han at acceptere det som et grundvilkår og svarede professionelt på spørgsmålene og prioriterede den eksterne kommunikation i sit arbejde.
Kigger man på A.P. Møller–Mærsk i dag, er det bemærkelsesværdigt, at Mærsks digitaliseringsproces bredt i analytikerkredse karakteriseres som "den sorte boks".
Underforstået at analytikerne har svært ved at gennemskue præcist hvad der kan komme ud af satsningen fra Mærsk, fordi selskabet selv kommunikerer ganske sparsomt om det store sats.
